Hej CCCD'ere
Vi har et problem med 'Projektmobilen' (1969 / 427 CUI / med bremseforstærker), eller rettere med bremserne på den.
Når man har luftet bremserne ud, virker de fint = god bremsekraft og tilpas hård bremsepedal.
Men efter blot en uges tid og/eller mange opbremsninger, begynder bremsepedalen at blive 'blød', samt går længere og længere ned, ligesom bremse kontrollampen begynder at lyse!
Efter fornyet udluftning af bagbremserne (begge udluftningsskruer på caliperne) er alt igen ok , men desværre kun i kort tid, så er der igen luft i bagbremserne.
Er der andre der har samme problem og/eller en løsning på problemet?