Jeg skrev for et par måneder siden om bagtøjet på min 69'er BB der havde givet op efter 42 års tro tjeneste.
Jeg tænkte først på at købe nyt, men blev enig med mig selv om selv at renovere. Rent økonomisk er det begrænset hvad man sparer når man ser på hvad delene koster i forhold til hvad et færdig renoveret bagtøj kan købes for i US, men jeg synes det er sjovere at gøre tingene selv. På den måde bliver man jo både klogere og lidt mindre fattig
Jeg er nu endelig blevet færdig med renoveringen.
Da jeg startede så det sådan her ud:
Her er stumpen der var slået løs. Den lå bag flangen hvor kronhjulet boltes på, det kan ses at boltene har haft fat i den:
Yokes holdes fast i posi enheden med disse almindelige låseringe (det kan ses på hullet i enden af yoken at denne allerede har været skiftet en gang, det er der hvor de eftermonterer en ny slid del):
Her ses en af de gamle yokes til venstre og en ny til højre, den gamle yoke er slidt halvvejs ind til låseringen:
De nye yokes var "KA axles", det er den type der normalt ses på 12 bolt differentialer, dog som almindelige "17 spline" typer.
Kron- og spidshjul fejlede ikke noget så de blev monteret på den nye standard Eaton posi enhed.
Kronhjulet var stemplet med 1969, det er altså de originale tandhjul!
Når posi enheden skal monteres i bagtøjs klokken skal der lægges skiver bag lejerne, dette er dels for at holde pres på lejerne og dels justere den sidevejs position på posi enheden, og dermed hvor dybt i tænderne på kronhjulet at spidshjulet kører.
Jeg brugte disse "super shims" fra Tom's Differentials, de er rigtig gode. De består af en skive med krave hvor de andre skiver ligger i, en tyk yderskive og et antal tynde skiver på 22, 33, 4? og 82 mikrometer, hvilket på den måde giver en mulighed for ændringer på helt ned til 11 mikrometer!
Korrekt afstand mellem tandhjulene kontrolleres ved at måle sløret i tandhjulet. Man holder fast indgangs yoken og rokker frem og tilbage med udgangsyokene og checker med måleuret hvor meget tandhjulet bevæger sig:
Til sidst smøres en speciel pasta på tandhjulet for at kontrollere hvordan spids og kronhjulet lægger an mod hinanden. Normalt bruges denne kontrol til at justere shims på spidshjulet, men da jeg ikke havde dette afmonteret var det bare som en slut kontrol af tolerancen på sidevejs justering af posi shimsene.
Her har jeg fået for mange shims på i venstre side, for lidt slør får spidshjulet til at køre for langt inde mod midten (toe). Der er flere steder på nettet hvor man kan se eksempler på forskellige mønstre og hvad man skal gøre for at korrigere dem, men da dette ikke er nye tandhjul kan man ikke helt regne med dem
Det færdige resultat:
Bemærk KA akslerne. Det er nødvendigt at fjerne "ørerne" på bagtøjet der sidder bag flangerne på yokes da de er i vejen for disse.
Monteret i bilen sammen med min nye VBP #360 bagfjeder:
Alt i alt er det et større projekt.
Følgende værktøj skal bruges:
- Moment nøgle til lejeoverfald og kronhjulsbolte
- Speciel ARP top (som jeg heldigvis fandt i en kasse med diverse gamle toppe)
- Måleur med 1 eller 2 mikrometer inddeling
- Værkstedspresse til montage af lejer og kronhjul.
- Luftsliber eller vinkelsliber med 1-2mm skive til fremstilling af kronhjuls centreringsbolte (laves af de gamle bolte)
- Tålmodighed
- Renlighed