Hej venner

Jeg døjer lidt med luft i bremserne. Efter en hård opbremsning på motorvejen hjem fra Fredericia blev de igen lettere svampede.

Jeg tror der er luft ét eller andet sted i systemet, som jeg bare flytter lidt rundt på når jeg lufter ud.

Sidste gang jeg luftede ud havde jeg en kammerat til at pumpe-pedal og holde tryk, mens jeg åbnede for luftskruerne og lukkede igen inden bremsen blev sluppet - helt standard.

Jeg har nu læst om "gravity bleeding" på nettet. Altså at man blot kan toppe HC'eren op, lade låget være afmonteret, og så ellers bare åbne udluftningsskruerne én efter én mens bremsevæsken stille og roligt presser sig selv ud af systemet pga. tyngdekraften.

Jeg har læst, at det skulle virke på gamle Vetter.

Jeg tænker - hvis den var så fantastisk hvorfor bruger alle så ikke bare den metode? Det er da nemmere end at skulle få konen/kæresten/hunden/hakkejernet til at hjælpe én.

Desuden stoler jeg aldrig rigtig på, at hjælperen magter at holde pedalen nede indtil man siger til osv.

Er der nogen af jer, der har erfaring med "tyngdekraft-metoden"? Jeg tror jeg vil give den en chance..

Claes