• Generalforsamling 2012 - Formandens beretning.

    Kære medlemmer i CCCD

    Endnu en god Corvette-sæson er ved at være slut. Selvom vejrguderne ikke rigtig har været med os i år har vi alligevel haft nogle rigtig gode Corvette-oplevelser i klubben.

    Igen i år har vi været fast inventar på Roskilde havn næsten hver eneste torsdag. Jesper & Jette's servicevogn er stadig på pletten og hygger om os alle sammen. Det er simpelthen skønt. Vores eget rullende klubhus.

    Vi har været værter ved vores eget Herlevgaard Fællestræf, som på trods af utrolig meget regn alligevel endte med at blive en rigtig god dag. Dette pga. det lille men utroligt stærke hold, som fik det hele til at fungere. I særdeleshed stor tak til Anders, som gjorde et kæmpe stykke arbejde for at fodre alle deltagerne.

    Vi har været med til en masse forskellige træf's rundt omkring i landet igen i år. Det bedste af dem alle sammen var i mine øjne Viking Run, hvor vi igen gav den max gas og cementerede vores klubs eksistens godt og grundigt i alles bevisthed. Jeg tror ikke mange er i tvivl om hvad for en hal CCCD holder til i. Thomas Skov og Felix Schmidt lavede tilmed et TV-program primært fra vores stand med vores alle sammen's David som special Guest Star. Vores hjemmelavede motorstand med Jespers Big-Block i leverede varen - nemlig V8-kaffe. Kæmpe stor ros til Jesper for både at stille motor til rådighed men også for at gøre motorstanden kampklar. Nå ja. Jeg fik også suget lidt gratis promotion til klubben da jeg præsterede at torpedere og nærmest flyve op på en betonklods med Corvetten. Heldigvis kom der straks en masse venlige sjæle og bogstavelig talt bar Corvetten ned igen. Det må have været et interessant scenarie, da en chaps-befængt cowboy-wannabee med President-lædervest skulle løftes ned af en betonklods. Som Simon Spies sagde - hellere dårlig omtale end slet ingen!

    Klubben har faktisk fået sit helt eget liv - medlemmerne finder selv på spændende arrangementer, udflugter og garagebesøg helt uden vi i bestyrelsen behøver gøre noget. F.eks kan nævnes en meget flot efterårstur til Egeskov slot, som ligepludselig blev stablet på benene og udført i flot stil. Bagmanden til denne tur var AndersJ og en masse andre medlemmer hjalp til.

    Der har ligeledes været velbesøgte garagedage, bl.a hos Kim i det Jyske. Det er lige præcis den slags, som gør denne klub så fed at være medlem i. Der er noget for enhver smag - hyggelige ture hvor vi nyder hinandens samvær og bare kører i bilerne - men også de lidt mere hardcore arrangementer hvor vi risikerer at blive lidt beskidte - og muligvis lugter lidt af olie, benzin og brændt gummi når vi kommer hjem.

    Køre-sæsonen er måske slut allerede nu - men derfor er vores klub-sæson jo ikke nødvendigvis slut. Jeg har bl.a kendskab til et Whiskey-arrangement i ikke så fjern fremtid - og lur mig om der ikke også kommer én eller andet form for jule-arrangement?

    Jeg har personligt ikke nået at være med til så mange arrangementer i år, som jeg plejer - men det håber jeg at råde bod på i næste sæson.

    Her til sidst vil jeg bare ønske jer alle sammen en god dvale-periode - og glæde mig til den kommende sæson!

    Lad os sammen udbringe et 3-foldigt leve for Classic Corvette Club.

    Tak for en god sæson!
  • Flere tweetss