Lidt inspireret af John's indlæg omkring SB/BB, kommer her et indlæg med nogle spørgsmål omkring sammensætning af en momentstærk smallblock til gadebrug med kræfter i området 1500-5500 omdr.

Lad os antage at motoren skal bruges med en 3.08 bagtøjsgearing og en th-400 automat m. std stall omkring 1600 omdr.
Jeg ved godt at det ikke er optimalt til performance men den skal kunne køre fra jydeland og til Mantorp og cruise ved 80 km/t hvis det er det jeg har lyst til.

Her er sammensætningen jeg har leget med indtil videre:

- Dart SHP 400cui shortblock
- Dart Iron Eagle Platinum 215 cc topstykker med 72cc 'heartshaped' forbrændingskamre.
- Rulleknast, intake lift 0.495", ex lift 0.502, intake duration 253, ex duration 284, ICA 108.5, Exhaust centerline Angle 114, LCA 111.3

Knast værdierne er beregnet i desktop dyno. Ved ikke om de kan lade sig gøre i realiteten...

Kompressionsforhold:

Med følgende data
- Slaglængde 3.75"
- Boring 4.125"
- Antager at stemplet er 0.025" fra top ved TDC
- 0.015" toppakning for at få 0.040" quench/squish afstand
- Flattop stempler med 7cc valve reliefs
- 72cc forbrændingskamre

får jeg et kompressionsforhold på 10.35:1

Flowdata på topstykker: (løft/cfm på indsug/cfm på udstødning)

.200" 130/109
.300" 194/158
.400" 242/198
.500" 274/208
.600" 283/214

Alle disse data propper jeg ind i Desktop Dyno 2003 og får dette resultat:



Ganske fint i teorien, men så kommer spørgsmålene:

1: Er der 'konstruktionsfejl' i ovenstående?
2: kan jeg med fordel skifte nogle stumper ud?
3: Er kompressionsforholdet okay eller er det for højt?