Resultater 1 til 15 af 15

Tråd: Fif til C4

Hybrid View

Foregående Indlæg Foregående Indlæg   Næste Indlæg Næste Indlæg
  1. #1

    Fif til C4

    Da ikke alt skal handle om C3, kan vi lige så godt få en tråd med tekniske fif til C4

    Herunder er nogle af de løsninger jeg er stødt på gennem tiden for at til at komme uden om de forskellige begrænsninger i C4. Dette gælder primært 1227165 ECM med MAF, hvilket er 1986-1989 Corvette, hvis jeg ikke husker helt forkert.


    MAF
    Standard Bosch luftmængdemåler på L98 motor kan kun måle op til 255 g/s, hvilket kun rækker til ca 300-330 hk.
    Blowerworks.net sælger en opgraderet MAF af den nyere tyndfilmsvariant inkl en modificeret software til ECM således at der kan måles op mod 512-700 g/s, hvilket skulle række til op imod 700-1000 hk. Prisen er nogenlunde den samme som en original Bosch hotwire MAF og ifølge Blowerworks skulle der ikke være nogen problemer i at bruge den sammen med tryk. Blowerworks sælger primært centrifugal kompressorer til C4.
    http://blowerworks.net/sensor.html


    ECM
    ECM'en på en L98'er er af typen, hvor der skal skiftes en chip (EPROM) hver gang man vil ændre mappet. Dvs at for at ændre mappet, skal man brænde en ny chip, åbne ECM og installere chippen hver gang man vil lave en ændring.
    Moates.net sælger en fin lille emulator ved navn Ostrich2, som kan monteres direkte istedetfor den føromtalte chip i ECM. Emulatoren kobles direkte til en bærbar via et USB kabel og nu kan der ændres direkte i mappet eller uploades en ny BIN til ECM uden at gøre andet end at koble USB stikket i bærbaren. Typisk benyttes programmet Tunerpro R/T, som findes i en gratis udgave.


    http://www.moates.net/ostrich-20-the....html?cPath=95
    http://aldlcable.com/products/aldlobd1u.asp


    Moates.net eller aldlcable.com sælger også et ALDL->USB kabel til diagnoseporten i corvetten. Dette understøtter Tunerpro også, hvilket betyder at man ved hjælp at et ALDL kabel samt en Ostrich2, Tunerpro R/T og en bærbar har en komplet platform til både at modificere mappet i ECM samt logge alt data fra alle sensorer i bilen mens man kører.
    Tunerpro R/T benytter en definitionsfil (.XDF) til at læse BIN filen. Definitionsfilen fortæller programmet hvordan den pågældende BIN skal læses og er specifik for hver BIN, dvs. der findes ikke bare en definitionsfil til L98 generelt men en udgave til hver enkelt BIN.
    For at Tunerpro kan logge sensoroplysninger fra ALDL porten skal der bruges en definitionsfil (.ADS/.ADX) til dette også.


    Tunerpro kan hentes på http://www.tunerpro.net


    BIN definitionsfiler og datastream definitioner kan findes på http://tunerpro.net/downloadBinDefs.htm#GM


    LAMBDA sensor
    Lambda sensoren (O2 sensor) på L98 er af den gamle uopvarmede type, hvilket kan give problemer ved montering af headers, da disse kan afkøle udstødningsgassen i sådan en grad at O2 sensoren ikke opnår den nødvendige driftstemperatur, hvilket igen kan få ECM til enten at give fejl eller ikke gå i closed loop.
    Den gamle (1 wire) kan direkte udskiftes med en nyere model (3-4 wire), hvori der er indbygget varmelegeme (ikke at forveksle med en wideband sonde) som sørger for at holde den nødvendige temperatur.


    Gearkasse
    Opgiver man TH700/4L60E gearkassen, så kan det godt lade sig gøre at montere en 4L80E gearkasse i C4 på trods af det lidt specielle ophæng bagtil (på C4 sidder der en "bjælke" kaldet C-beam imellem gearkasse og bagtøj og intet gearkasseophæng som på C3)


    Enten kan man selv svejse et alu beslag som herunder


    http://www.joby.se/corvette/mods/2004-12-26_4l80/


    eller købe en CNC fræst adapter til 4L80E, som gør det muligt at bruge en standard Dana 44 C-Beam samt standard D44 kardan aksel.


    https://sites.google.com/site/peteszr1garage/




    Det kræver selvfølgeligt en standalone controller til gearkassen og man skal ret højt op i HK før det er nødvendigt eller man ikke er tilfreds med afstanden mellem 1. og 2. gear i TH700.




    Serpentine belt
    På C4 (L98) sidder der en lille luftpumpe til AIR-injection samt ofte aircondition. Hvis disse fjernes skal man enten montere nogle ekstra remhjul i stedet for aircon kompressor eller luftpumpe for at drivremmen stadig fungere. Disse remhjul koster penge og man kan istedetfor vælge helt at fjerne alt der vedrører AIR pumpe samt AIRCON, udskifte vandpumpen med en årgang 1982 corvette vandpumpe (roterer med urets retning - C4 er normalt modsat) og lade generatoren spænde remmen lidt ligesom på C3.


    Sidst rettet af Roald; 01-11-2015 kl 16:22.
    1968 Corvette Cab
    CCCD #00006
    NCRS #50103

  2. #2
    Endnu et tip. Hvis din C4 ser sådan ud har du bygget for meget om:

    Klik Billede for en større version

Navn:	craigslist_mooney_corvette_d464cf63557e52399c4aae5149189d404dee7bf1.jpg
Vist:	15
Str:	46.1 KB
ID:	6073
    Karsten
    1969 convertible, Red/Red, BB
    CCCD #12

  3. #3
    Hej Roald
    Har du kigget på fuelpumpe også, det hænger jo sammen med de øvrige rigtige gode tips
    vh
    Leif

  4. #4
    Citer Skrevet af C4JOY1 Vis Indlæg
    Hej Roald
    Har du kigget på fuelpumpe også, det hænger jo sammen med de øvrige rigtige gode tips
    vh
    Leif
    Jep, racetronix har et kit til C4 med ledningsnet og det hele (walbro 255 lph) pumpe såvidt jeg husker, det skulle være ok til 400-500 hk ellers sælger blowerworks en ekstra booster pumpe hvis det skal være vildere.
    1968 Corvette Cab
    CCCD #00006
    NCRS #50103

  5. #5
    Ja det sæt du omtaler kan ifølge deres hjemmeside klare op til 550 hp, men der er og mindre og moderate sæt tilgængelig, har i øvrigt lige købt sådan et sæt.

    vh
    Leif

  6. #6
    Citer Skrevet af C4JOY1 Vis Indlæg
    Ja det sæt du omtaler kan ifølge deres hjemmeside klare op til 550 hp, men der er og mindre og moderate sæt tilgængelig, har i øvrigt lige købt sådan et sæt.

    vh
    Leif

    I min brors supra er der monteret 2 bochs pumper så tror også du kunne bruge dem i din
    Corvette 1980 100% standart unleaded only

  7. #7
    Citer Skrevet af C4JOY1 Vis Indlæg
    Ja det sæt du omtaler kan ifølge deres hjemmeside klare op til 550 hp, men der er og mindre og moderate sæt tilgængelig, har i øvrigt lige købt sådan et sæt.

    vh
    Leif
    Well, standard pumpen rækker vel nogenlunde til 300-400 hk (jeg har std pumpe endnu), så er det vel bare et stock replacement sæt.

    Walbro pumpen fåes også fra zip til omkring 100$ men jeg tror ikke de har samme ledningsnet opgrade som racetronix.
    1968 Corvette Cab
    CCCD #00006
    NCRS #50103

Regler for indlæg

  • Du må ikke oprette nye tråde
  • Du må ikke skrive indlæg
  • Du må ikke poste attachments
  • Du må ikke rette dine indlæg
  •