Ét af de helt hotte temaer p.t. hos såvel SKAT, forsikringsselskaber, politi og synsfolk er begrebet "tidstypisk korrekt", som nu er blevet adgangstegnet til de lukrative forsikringsordninger, den lave vægtafgift samt den lave told/moms på indførsel.
Tidstypisk korrekt må være de ting som vor generation af vetter blev født med og modificeret med på deres tid - dvs. for C3 i perioden op til start-80´erne.
Jeg har på det seneste fået en filosofi om at holde mig nogenlunde indenfor denne definition i min ombygning af corvetten (for at have så lidt bøvl i fremtiden med det offentlige som muligt - vil hellere bruge tiden på landevejen fremfor ved bureaukratiets altid optagne skranker).
Men hvor går grænsen? Er f.eks. lidt i tvivl om fælgene der blev benyttet dengang på banerne - var det ikke op til 17"? Mit vansteel coilover-kit (der p.t. stadig ligger på hylden) er selvfølgelig ikke tidstypisk, men dét ene sted tager jeg chancen
Derimod er ZL1-skærme selvfølgelig stadig en mulighed for at få lidt mere dækflade på asfalten.
Hvordan forventer I andre at udviklingen bliver? I Odense sidste sommer blev alt mistænkeligt på Ruggårdsvej jo stort set hevet ind til den helt store tur, så vi kan vel forvente samme behandling fremover, som Harley´erne har levet med det sidste årti?