Hej
Tak for jeres input.
Så tror jeg, at jeg er kommet lidt tættere årsagen til oliestænk og det der ligger, af slagger og anden snask. Måske skal jeg lige nævne, at indsugningsmanifolden er mærket med nummer 14014432 og GM 1F.
Som det kan ses på billedet, er der monteret et dæksel til højre for kanalen til cylinder 8. Så vidt jeg ved, er det til en eller anden form for ventil, der kan være monteret i nogle tilfælde, men blændet med dette dæksel på min. Da jeg afmonterer dækslet er der en hel del slagger i kanalen, magen til det der ligger nede i ”løftergalleriet ”. Hvordan er det så kommet derned. Ja, da jeg afmonterede manifolden bemærkede jeg, at bolten lige til højre for dækslet ikke var spændt, som de øvrige bolte, den var nærmest løs og ved nærmere eftersyn kan jeg se, at oliestænket og slaggeren er kommet ned/ud der fra. Ved at måle med en tommelstok, kan jeg konstatere, at ventilen er placeret lige over oliestænk og slagge. Og ja, pakningen burde have forhindret dette var kommet ned i ”løftegalleriet”, men det har den altså ikke.
Så er der det snask der ligger i hullet, ved siden af hullet til strømfordeleren. Efter hvad jeg kan vurdere er det rester fra den flydende pakning, der er anvendt tidligere. Det er blødt og gummiagtigt og nåede ikke at forsvinde ned i oliekanalen. Det må være faldet af manifolden, da jeg løftede den af.
Og ja, det er sikkert barnemad for mange af jer, men det er altså første gang, at jeg arbejder med at skille så vitale dele af en motor ad, så jeres kommentarer er af stor betydning for mig.
Tak for input og jeg kommer sikkert med flere spørgsmål de kommende dage, da den står på Corvette og motor de næste dage.
Med Vette hilsen
Dan
24032012 Slagger under indsugningsmanifold 022.JPG