Til Motorhistorisk Samråds abonnenter

Nyhedsbrev til abonnenterne - September 2021
(Næste nyhedsbrev udkommer 1. oktober 2021)



I Sverige er det for tiden ofte de lokale myndigheder der beslutter, om det de kigger på er affald eller bevaringsværdig kulturarv. FIVA mener det skal være ejeren der afgør, hvor bevaringsværdigt et køretøj vedkommende har. (Canadisk billedeksempel)

Er svensk miljøpolitik på vej til Danmark?

Rygterne svirrer, Facebook koger og alle undrer sig over hvilken forbandelser, der vælter ned over vort broderfolk i øst, når det gælder import, eksport eller bare transport af historiske køretøjer.

Desværre er det ikke det hele der er det rene Facebook lir, og man kæmper reelt en noget kedelig kamp i Sverige med miljømyndighedernes opfattelse af ældre køretøjer, som ikke er indregistreret.

Den Svenske definition på affald:
Vil man gerne have et restaureringsobjekt ud ad Sverige efter at man har betalt sine surt sammensparede penge for køretøjet, bør man for tiden nok hente køretøjet i en lukket varevogn snarere end på en autotrailer. Bliver man stoppet af den svenske pendant til Miljøstyrelsen, er det ikke sikkert de tillader at køretøjet føres ud ad landet.

Dette gør de fordi det nuværende skrotningsdirektiv som sådan ikke er tindrende klar hvad angår definitionen på affald og dermed på ophugningsklart køretøj.

Definitionen lyder i 2008/98/CE:
Avfall: ämne eller föremål som innehavaren gör sig av med eller avser eller är skyldig att göra sig av med

Eller lidt enklere, på dansk:
”Affald: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med”

Der står faktisk tre scenarier, men myndighederne har alene haft fokus på den ene, hvor der står ”er forpligtet til” (”er skyldig att göra”). Hvilket myndighederne ser som deres ret til at definere hvornår noget er affald.

Den danske kommunale tolkning:
Men før vi udråber samtlige svenskere som paragrafryttere og jubelidioter, skal man måske lige kaste et blik i de tilsvarende danske regler. Der er oversættelsen som angivet ovenfor, og dette er beviseligt herhjemme også tolket som hvis man for eksempel ser definitionen i en pjece om ”Information om Skrotbiler” fra en helt almindelig danske kommune:


  • En skrotbil (udtjent bil) er en bil, der efter kommunens skøn:


  • Ikke er økonomisk reparer-bar.


  • Ikke kan registreres uden forudgående syn (synsrapport).


  • Har været uindregistreret (afmeldt fra motorkontoret) i mere end 6 måneder, og hvor der ikke er tegn på, at istandsættelse er påbegyndt.


  • Er påbegyndt til ophugning (en bil betragtes ”påbegyndt til ophugning”, hvis bilen ikke længere er komplet, og hvis man ikke senest 2 måneder efter en inspektion overfor kommunen kan dokumentere, at bilen igen er blevet indregistreret).


  • Er overtaget fra sidste registrerede ejer med henblik på ophugning.


  • Er afleveret til affaldshåndtering på en registreret ophugningsvirksomhed.

Fremtidens veteranaffald i EU:
FIVA arbejder for tiden med input til revideringen af ”End of Life Directive”, hvorfra det danske og svenske materiale omkring køretøjer har sit udspring.

EU Parlamentet har udpeget en gruppe, der for tiden har en spørgeskemaundersøgelse ude i ønsket om nye input og her vil vi, med så mange stemmer som muligt fremhæve den uhyre vigtige præmis: ”At det alene er ejeren af et køretøj, som kan definere om et køretøj er tjenlig til restaurering eller skrotning”.

Helt enkelt en fremhævelse af de to første parametre ”Et køretøj som indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med” I øvrigt generelt en lidt kluntet formulering, da der hvert eneste år er tusindvis af danskere, som ønsker at skille sig af med et køretøj, uden at dette af samme grund er klar til skrotning – det kunne jo være at man bare ønsker at sælge det. Vi regner med at få dette med i rettelserne til direktivet.

Lars Genild
MhS-bestyrelsesmedlem &
Præsident for FIVAs Legislation Commision



Opbevaring af data om de danskregistrerede køretøjer, er heldigvis kommet videre end papirarkiver og mikrofilm, men overgang i 2012 til digitale medier skaber i dag fortsat store udfordringer

Udfordringerne med DMR fremlagt for Motorstyrelsen

Forkortelsen DMR, dækker over statens digitale motorregister, en database der indeholder tekniske og afgiftsmæssige oplysninger om registrerede køretøjer i Danmark.

De data, der gennem tiden er indtastet i DMR, har en særdeles svingende kvalitet. I bund og grund stammer DMR's standardværdier fra konverteringen af oplysningerne fra det gamle Centralregister for Motorkøretøjer (CRM), der mest var et papirarkiv. Konverteringen til en digital database blev gennemført i 2012, men her i 2021 må vi konstatere, at der stadig er store mangler og mange fejl i DMR.

Udfordringen med DMR er, helt kort fortalt, at der i princippet ofte mangler vigtige oplysninger om køretøjerne. Oplysninger der i flere tilfælde ikke kan genskabes, da store mængder data er destrueret efter konverteringen fra CRM til DMR. Myndighedernes nuværende - manglende - data, vil skulle danne grundlag for blandt andet spørgsmål til og afgørelser om ID-tab.

Onsdag, den 25. august havde Motorstyrelsen (MS) inviteret repræsentanter fra Motorhistorisk Samråd til en drøftelse af problemerne vi syntes, der er med det digitale motorregister (DMR). Det var Forretning & Data, der stod for arrangementet og mødet var en udløber af det samarbejde MhS har med Motorstyrelsen om dataforbedring.

Fra Motorstyrelsen deltog:

  • Morten Fly, Kontorchef, Forretning og Data
  • Flemming Winther, Forretning og Data
  • Betina Kruse, Forretning og Data

Og fra Motorhistorisk Samråd deltog:

  • Steen Rode-Møller, Formand
  • Michael Deichmann, Bestyrelsesmedlem
  • Johnny B. Rasmussen, sekretariatet

Efter en præsentation og gensidig forventningsafstemning foregik samtalerne i en særdeles åbenhjertelig tone, hvor en stor mængde problemområder blev fremlagt fra begge sider. Fra MhS’ side var de primære områder: Begge typer af data i Motorregisteret, såvel køretøjsdetaljer, herunder tekniske data etc., som de afgiftsmæssige data:

  • Datatilgangen – Hvordan opstår data i DMR?
  • Udfordringerne med DMR
  • Totale data i DMR
  • Sletning af data i DMR
  • Pladsproblemer i DMR
  • Private forespørgsler til indholdet i databasen
  • Opdatering af databasen

Yderligere fremsendte vi et par spørgsmål i relation til oversigten til nummerplader, og adgangen til at se de forskellige nummerpladeserier mv.

Afslutningsvis fremkom Motorhistorisk Samråd med to konkrete løsningsforslag, til at afhjælpe de endeløse mangler i DMR angående de respektive køretøjer, der er ældre end 35 år. Vores løsningsforslag er senere formelt fremsendt til Motorstyrelsen, og vil fremtidigt indgå i det videre arbejde med at forbedre datakvaliteten i DMR. Forespørgslen angående nummerpladerne vil blive undersøgt og MhS vil få besked om dette snarest muligt.

Vi er meget glade for den lydhørhed og vilje til dialog, vi hver gang møder i Motorstyrelsen. Vi er blevet lovet at blive holdt orienteret, efterhånden som skridtene tages hen mod en forbedring af datakvaliteten.

Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd


Annonce


Læs mere
og bestil de flotte plakater
HER!
To flotte plakater til dit værksted eller din garage

Motorhistorisk Samråd har udgivet et sæt virkelig flotte plakater, der vil pynte på hvert et værksted, og i hver en garage. På denne side vil du kunne købe og bestille dem til levering.
I forbindelse med, at ordningen med historiske nummerplader blev udvidet i april 2020, og en lang række småfejl i samme omgang blev rettet på de eksisterende emaljenummerplader, så har vi lagt de gamle nummerpladeplakater på hylden, og taget et nyt smukt plakatdesign frem.
De nye nummerpladeplakater kommer som et sæt, den ene beskriver ordningen og mulighederne, og den anden viser de mange flotte typer af nummerplader der er tilgængelige i dag til alle køretøjer.


Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af




Copyright © 2020 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.
Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum
Danmark