Regeringens lovprogram ventet med spænding

Som altid åbner Folketinget den 1. tirsdag i oktober, efter sommerpausen. I år faldt denne dag på den 6. oktober og dagen var ventet med særdeles stor spænding for veteranfolket.

Den 6. oktober er der hvor Statsministeren afgiver sin årlige åbningsredegørelse til Folketinget i to dele: En mundtlig del - åbningstalen - og en skriftlig del - lovprogrammet.

Det er navnlig det sidste der er interessant for os, for det er formålet med Regeringens lovprogram at give Folketinget et overblik over de lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser til Folketinget, som regeringens politik vil udmønte sig i. For at citere Folketingets hjemmeside, så er det med lovprogrammet at der ”gives et grundlag for planlægningen af årets folketingsarbejde. Lovprogrammet anvendes også som led i styringen af regeringsarbejdet”.

Motorstyrelsens håndtering skal nu føre til lovændring
I Motorhistorisk Samråd, og i de andre organisationer, har vi de sidste par år eller tre, haft en særlig udfordring med det der populært kaldes ”originalitetskravet”, altså Motorstyrelsens håndtering af begrebet veterankøretøjer og de goder der tilfalder køretøjer der kan indgå i den kategori. Den lovtekstmæssige beskrivelse af veterankøretøjer har ikke ændret sig over årene, men det har de forskellige skattestyrelsers tolkning. Senest er det Motorstyrelsen, der har anlagt den strammest mulige tolkning.

Da Motorstyrelsen ikke har været til sinds at ændre sin tolkning, så har vi i stedet rettet skytset mod det politiske, hvor vores ønske i stedet har været at få rettet lovteksten. Det er så her at det snarligt kommende lovprogram for folketingsåret 2020/2021 kommer ind i billedet.

Status er at vi faktisk er nået ret langt i vores dialog med det politiske, idet Skatteminister Morten Bødskov, har lovet os at han er [citat]: ”indstillet på at se på muligheden for at lempe originalitetskravet for veterankøretøjer”. Den ene linje er ikke nogen stor knage at hænge sit håb på, men sammenholdt med blandt andet et møde med Skatteministeriets departement i marts måned, der ved vi at der bliver arbejdet på sagen i ministeriet.

Den uvæsentlige veteranbestemmelse
Så stort og væsentligt det er for os andre hvad angår ”originalitetskravet”, med den mere korrekte betegnelse ”veteranbestemmelsen”, så lidt har det af betydning i det store politiske billede, det må vi bare erkende. I lyset af den erkendelse har vi i Motorhistorisk Samråd derfor også de seneste måneder holdt flere samtaler med toneangivende skattepolitikere, og vi har forsøgt at sprede os over hele det politiske farvespektrum.

Opgaverne har været; at gøre politikerne opmærksom på at noget må gøres, og at vi har en løsning på hvordan man gør. For det tredje, at få disse travle politikere til at hjælpe os med at gøre Skatteministeren opmærksom på hvad han har lovet os tidligere – en løsning af en eller anden art. Det er væsentligt at løsningen kommer inden vi alle sammen skal være klar til veteransæsonen i 2021.

Ingen veterankøretøjer i lovprogrammet
I skrivende stund mangler vi at få afholdt det aftalte møde med SFs politiske ordfører Karsten Hønge. Vi mangler også ændringerne til veteranbestemmelsen udmøntet i Regeringens lovprogram. Lovprogrammet for 2020/2021 indeholder ikke nogen specifik omtale af veterankøretøjer, men der er et par passager hvor Skatteministeren problemfrit kunne indplacere de nødvendige lovændringer ud fra de nukendte overskrifter.

Der er også den mulighed at de lovede ændringer, kan finde sted uden at de i forvejen er placeret i lovprogrammet. Det må vi arbejde videre på, og vi har allerede fat i skriveværktøj, telefonen og kalenderen.

Er man nysgerrig på hvad lovprogrammet ellers indeholder, kan man finde det på Statsministeriets hjemmeside. Vi vil opdatere hjemmeside og Facebook side, så snart der er væsentligt nyt i det vigtige spørgsmål om veteranbestemmelsen, og den fremtidige tolkning af det begreb hos myndighederne.

Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
I sommers har man stemt om mulige krav til forkromning inden for EU. FIVA er med på en lytter når EU behandler reglerne i REACH forordningen.
REACH Directive og dets betydning for historiske køretøjer

”REACH Directive” er en forordning lavet i EU vedrørende kemikalier og stoffer. Grundlæggende står forkortelsen for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals, og formålet er at beskytte mennesker og dyr imod skadelige stoffer og kemikalier.

”Er det noget som generer vores hobby?” Som sådan ikke, men så alligevel. For eksempel er det i henhold til REACH, at man ikke længere kan lave lodning med blyholdigt tin, ligesom blyakkumulatorer heller ikke er svært populære, hos dem som beskæftiger sig med REACH. Man kan også uhyre nemt, løbe ind i problemer med især ældre overfladebehandlingsformer.

Cadmium Plating, der faktisk var uhyre populært på skruer og bolte i ældre tider, er totalt ”no-go” og det har det i øvrigt mere eller mindre været i de sidste fyrre år, med mindre man lige laver dele til krigsindustrien. Maling er som bekendt også blevet en helt anden proces i dag, end det var da man anvendte oliebaserede malinger, og flere af de metoder man anvendte til behandling af huder til indtræk, må man heller ikke anvende i dag.
,
Et stof der ligeledes er på forbudt-listen er Krom Trioxid, der anvendes som basismaterialet i forkromning. Det betyder reelt at man ikke kan forkrome dele indenfor EU (Da REACH alene gælder i EU) og som et paradoks er de forkromede dele helt legale bagefter – det er kun materialet til selve krombehandlingen, man har på listen. Der har været snak om at tillade små særlige forkromninger, udført under særligt skærpet sikkerhedsovervågning, og i meget begrænsede mængder (læs: urimelig dyrt og besværligt). Forkromningsbranchen er selv kommet med nogle forslag.

I Juli 2020 skulle man så stemme om en overordnet løsning i EU Parlament, og FIVA har igennem hele processen været uhyre aktive. Det har man været både for at få industrien til at komme med indsigelser imod forslaget der blev stemt om, men også for at overbevise de enkelte medlemmer af parlamentet om de åbenbare gener et sådan regelsæt vil have (plus det åbenlyst vanvittige i at al europæisk forkromning fremover vil skulle foregå i Indien eller måske senere igen i England, hvis ellers de internt ved hvor de vil være.

Afstemningen gav en afvisning af forslaget med mindst mulig margin, men det betyder at parlamentet snart skal stemme om alternative forslag, for de er nødt til at finde en løsning. Her er der et håb om at man godkender en mere lempelig løsningsmodel, så vi også i fremtiden kan få forkromet skærme og pyntelister til de historiske køretøjer indenfor EU.

Vi holder øje med hvad der sker og lytter en del på vandrørene, så vi kan få en ordentlig løsning igennem.

Lars Genild
Formand for FIVAs Legislation Commision og
bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd