Til alle medlemsklubber i Motorhistorisk Samråd.


Jeg skal herved meddele, at bestyrelsen i enighed har valgt at udskyde vores årsmøde, som skulle have været afholdt den 28. november i Middelfart.

Vi vil indenfor kort tid udsende regnskab, budget og formandens beretning samt yderligere oplysninger i relation til vores årsmøde.

Det er selvfølgelig grundet COVID-19, at vi har valgt at tage dette drastiske skridt, som kommer ind under begrebet force majeure, da der ikke er taget forbehold for COVID-19 i vores vedtægter.

Når situationen ændrer sig, så det atter er forsvarligt at mødes i større forsamlinger, finder vi en ny dato. Vi vender snart tilbage med yderligere information.

Med venlig hilsen,

Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd