Motorstyrelsen oplyser, at man i lyset af prisudviklingen på køretøjer i forbindelse med nedlukning på grund af corona, har suspenderet arbejdet med
og opdateringen af de såkaldte niveaulister.


Tillige er Motorstyrelsen i øjeblikket i gang med at indfase et nyt it-værktøj, der skal erstatte styrelsens interne arbejde med niveaulisterne.

Niveaulisterne er et værktøj der beskriver grundlaget for beregning af registreringsafgift, typisk for nyere biler hvor det er den aktuelle handelspris der er grundlaget. Niveaulisterne bruges også for flere årgange og modeller af Chevrolet Corvette, Ferrari 308, og Porscher af forskellige modeller samt andre. Biler der i realiteten er veterankøretøjer, og dermed har deres grundlag i den oprindelige nypris.

Det er endnu uafklaret, hvordan og om Motorstyrelsen vil offentliggøre niveaulister fremover.
Man kan læse styrelsens orientering lige her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2297210