|
|
|
|
|
Kun 18 gange om året hiver vi coveret af herligheden i garagen, og tager den med på tur |
|
|
|
Brugen af historiske køretøjer i Danmark, og i hele Europa
Som meddelt i nyhedsbrevet for juli 2021 har FIVA netop afsluttet deres Socioøkonomiske brugerundersøgelse for 2019. Den blev bevidst rykket et år bagud, for at gøre besvarelserne uafhængig af pandemien, så den derfor dækker det seneste normale år, vi har oplevet.
Over 55.000 entusiaster fra især Europa besvarede spørgeskemaerne, og fra Danmark kom der 1.516 besvarelser fra ejere af samlet 3.634 historiske køretøjer. Dette målt efter den internationalt anerkendte metode, som vi ligeledes har annekteret herhjemme.
Kigger vi på de danske køretøjer baseret på Motorstyrelsens database har vi følgende mængder:
Type: Under 20 år: 20 – 30 år (Youngtimers): >30 år (Historiske køretøjer): I alt:
MC 65.640 39.106 61.812 166.558
Biler 2.554.041 106.216 56.014 2.716.271
De historiske køretøjer andrager med andre ord 37% af alle for motorcyklerne og kun 2% af alle biler, når vi måler på indregistrerede.
For Youngtimers, de køretøjer som om maksimalt ti år bliver til historiske køretøjer, er fordelingen herhjemme henholdsvis 23,5% for motorcykler og under 4% for bilerne. Desværre vil en del af især disse biler aldrig nå de magiske 30 år, men vil overgå til det evige genbrug af råmaterialer.
Motorcyklerne er derimod i langt højere grad et regulært hobbykøretøj (og til tider en form for figenblad fra ungdommen, for en del typisk hankønsvæsener), så de, motorcyklerne, har dermed en større tendens til at overleve til bedre tider.
Grundet det gode samarbejde vi, trods meningsudvekslinger og måske interesseforskelle, har med Motorstyrelsen, har vi har kunne skaffe disse konkrete data, ligesom vi har kunne få uddraget en top-20 af de historiske mærker i såvel mængde som procent af alle køretøjer. Ret spændende at se hvorledes der over årene sker et skifte i favoritterne, da mærker falder fra og andre dukker op. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvor ofte er disse historiske køretøjer så ude at rulle?
Lidt ynkeligt, men i gennemsnit 18 gange om året, på basis af disse besvarelser. Sammenligner vi dette med alle de 49.887 besvarelser med 115.293 køretøjer for hele Europa, er det ikke meget anderledes, da de i gennemsnit kun er ude og køre 15 gange om året. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvor langt kører de så i gennemsnit om året?
Motorcyklerne kører 907 km/årligt, medens bilerne slæber sig op på hele 1.388 km årligt. |
| For hele Europa er tallene ikke meget anderledes, motorcyklerne kører en smule mindre og biler lidt mere |
Hvad så med disse unge Youngtimers imellem 20 og 30 år?
De anvendes faktisk noget mere end de historiske, trods et gennemsnit på 25 år iblandt svarerne, med 6.144 km årligt for bilerne og 2.054 km for motorcyklerne.
Desværre viser hele undersøgelsen også med al tydelighed, at der ikke automatisk følger en passende mængde fritimer med, ved hvert køb af et historisk køretøj. For selvom nogle har mange køretøjer, bliver det ikke til mere end 2.368 km per bilejer, iblandt dem med to eller flere, uanset mængden af køretøjer, der kan vælges imellem. Så ud fra rene økonomiske betragtninger, ville de fleste af os spare ved at tage en taxa, men nu er det gudskelov ikke et rent økonomiske tankespind, men i stedet glæden ved køretøjerne, der driver os.
Lars Genild
Frivillig arbejdende vicepræsident i FIVA. |
|
Man kan jo alt andet lige kun køre i et veterankøretøj ad gangen, så hvis man har flere i samlingen, så må de øvrige samle støv.
|
|
|
|
En skattemæssig brugsværdi uden fæste i virkeligheden
I de sidste 30 år har der været skrevet meget om det man kalder ”brugsværdien”. Det er et begreb der er tæt knyttet til registreringsafgifterne på veterankøretøjer.
Brugsværdi-begrebet er opfundet af den daværende skattemyndighed, da man skulle fastlægge en lavere sats for registreringsafgifterne på veterankøretøjer, i modsætning til de almindelige afgifter ved brugt import. Historisk var det sådan, at de forskellige toldsteder i begyndelsen var i tvivl om den reelle procentsats, så nogle steder kunne man forhandle sig til en sats, og andre steder en anden. Et internt memo kunne senere kundgøre at satsen skulle være 40%.
Hvor kom de 40% fra?
Det er faktisk ganske enkelt, man antog nemlig, at et veterankøretøj kørte 40% af, hvad den almindelige gennemsnitlige hverdagsbil kørte. Myndighedernes oplysninger om veterankørsel den gang, var desværre bare ikke faktuelt baseret, men indhentet fra forsikringsselskabernes maksimale årlige kilometer, spædet op med en portion gætværk.
Således kom det til i mange år at ligge fast, at ”brugsværdien” på et veterankøretøj skulle være 40% af det afgiftsgrundlaget var for en almindelig import.
Sidenhen er der gennemført flere internationale, samt nationale, undersøgelser der påviser brugen af veterankøretøjer, senest den store FIVA undersøgelse der er offentliggjort her i juli måned, og som du kan læse mere om andetsteds i nyhedsbrevet. Igennem årene har det gennemsnitlige antal kørte kilometer for et veterankøretøj, vist sig at svinge nogle kilometer, men det har altid været meget få årlige kilometer.
Ny undersøgelse bekræfter tendensen
Som det fremgår af Lars Genilds artikel om FIVA undersøgelsens punkter vedr. veterankøretøjers årlige kilometer, så er de årlige gennemsnitlige kørte kilometer meget begrænsede. Faktisk kører vi kun ud 18 gange om året, og samlet bliver det kun til 1.388 km årligt, at en veteranbil den kører (MC blot 908 km årligt). Undersøgelsen viser også at en veteranbilsejer kun kører 2.368 km årligt, uanset hvor mange køretøjer vedkommende ejer.
Men hvor meget kører danskerne så i deres hverdagsbil? Ved FDMs årlige AutoIndex undersøgelse i 2020 deltog 23.000 personer. Med det store antal deltagende må det derfor antages, at deres gennemsnit må være rimeligt nøjagtigt for den danske bilpark. FDM-undersøgelsen viser, at man i gennemsnit kører 21.433 km årligt. Med de ovenstående tal kan vi altså regnes os frem til at brugsværdien som den gennemsnitlige veteranejer får ud af veterankørslen, er ret præcis 11%. Da det enkelte køretøj kører endnu færre kilometer årligt, vil brugsværdien af køretøjet i sig selv være endnu lavere.
Det der burde være mindre, er nu blevet større
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Motorhistorisk Samråd, at fordelingen i lovgivningen er skæv. Vi har påpeget denne ubalance i brugsværdien på 40% flere gange. Det bliver derfor også desværre kun mere urimeligt, når vi ser på vedtagelsen af Bilpakken 2021, den der er trådt i kraft her per 1. juni. Der har man besluttet at hæve brugsværdien på veterankøretøjer, i stedet for det korrekte at sænke den til den rigtige værdi. Brugsværdien i registreringsafgiftsmæssig sammenhæng er nu 75%, og på vægtafgiften er den stadig 25%, en vægtafgift der oven i købet vil stige i kroner og ører, frem mod 2026.
Ud over at satserne i lovgivningen ikke står mål med virkeligheden, så har forøgelsen af brugsværdiandelen også den konsekvens at de nyeste veteraner, og dyreste, de stiger i registreringsafgift, hvilket er til skade for den generelle fremtidige interesse i veterankøretøjer, og vores fælles rullende kulturarv som de køretøjer jo også er en del af.
I Motorhistorisk Samråd vil derfor glæde os til at bruge informationerne fra FIVA undersøgelsen, når vi drøfter de generelle vilkår for motorhistorien i Danmark med de danske politikere.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd |
|
|
|
|
