Har lovet at fortælle min Vette historie - så her er den.
Nu skal jeg fortælle om min tilgang til Vetten – og ikke mindst min kostbare impulsivitet! En klog historie er det ikke men om ikke andet, så kan I forhåbentlig grine lidt af mig.
Jeg har altid været glad for hurtige biler. I starten var drømmen en Porsche – gerne en 911 2,7 RSR – minimum. Senere blev det til ejerskabet af en Ferrari 328 GTS – så jeg har været lidt omkring.
I 2007 stod jeg pludselig overfor en tænkepause i livet – arbejdsmæssigt – og kunne genoplive drømmen om en ”bil for sjov”.
Jeg havde set på Corvetten tidligere – og specielt 63’eren – spitwindow.
Så jeg meldte mig ind i Danmark dengang eneste Corvette klub. Kontaktede den siddende formand, og fik anbefalet en forhandler i Danmark.
Mit første køb i efteråret 2007 var en 1971 LT1 convertible automatgear med aircon – total renoveret. Den var dyr – rigtig dyr. Men Vetterne var selvfølgelig noget dyrere i 2007 end de er i dag.
Der var udelukkende ”problemer” med bilen. Dørene gabte, styretøjet var slasket, varmeanlægget var taget ud osv. Og endelig viste det sig, at det ikke var en original LT1 men en clon – kunne man have sagt sig selv med den udstyrsliste! Det vidste jeg bare ikke dengang.
Jeg byttede bilen efter 3 måneder til en 1966’er 427 coupe – og gav igen en masse penge i bytte. En perfekt og gudesmuk bil – et sandt designikon.
Jeg havde Vetten i ¾ år – sådan cirka. Jeg synes, den blev for pæn = lidt for kedelig. Og en lille smule for morfar-agtig.
Så den blev byttet til en ny 66’er – dengang en convertible – samt en smuk 1969’er 327’er convertible. Sidstnævnte bliv straks videresolgt for at få penge til mit nye projekt.
Jeg ville have en rigtig rå Vette – alt andet en morfar-bil. Så begyndte arbejdet på at bygge en Grand Sport replica – baseret på 66’eren. Piet blev bedt om at levere en ny 377’er motor med så mange heste som muligt – i hvert fald rigelig i forhold til køreegenskaberne. Der blev skiftet bremser, bagtøj etc. for rigtig mange penge. Og alligevel blev bilen langtfra færdig/perfekt, som jeg havde forestillet mig i mit hoved. Det er jo næsten uendelig mange penge, som skal bruges, hvis alt skal spille. + 500 tkr. er i hvert fald hurtig brugt.
Så jeg stoppede ønskelisten og tænkte, at resten måtte jeg kigge på senere – måske næste år. Så begyndte nogle garantiudskiftninger som det jo nok gør, når mange af de dele som vi kan købe stammer fra østen. Men nøj hvor det irriterede mig, at en bil, som jeg havde brugt en halv arm på, endnu ikke var driftssikker – det er sikkert gået op for jer alle sammen, at jeg ingen mekanisk indsigt har.
Så jeg tænkte, at tiden var kommet til en moderne og driftssikker Vette.
Så replicaen blev solgt, og jeg købte min første C4’er – en 1996’er LT4 coupe. En rigtig fed og velfungerende bil som jeg lige skulle have betalt afgifter på. Så gik turen til Skat, som af en eller anden grund var af den opfattelse, at sidste årgang af C4’erne er lavet af det pureste guld – intet mindre. Så 220 tkr. i afgift i 2010 var Skats dom – hvilket giver en samlet pris på + 350 tkr. for en C4 på danske plader. Jeg startede klagearbejdet. Men da jeg ikke er verdens mest tålmodige menneske, besluttede jeg mig for at finde en ny bil – flexleasing havde på det tidspunkt ikke ramt mine tanker. Desværre.
Jeg forlader Vetterne. Ser på en Camaro Z28 fra 1968 – helt original. Smuk bil men meget original – lidt morfar-agtig. Så jeg køber en 69’er Camaro 396’ SS coupe.
Jeg må bare sige – smuk bil som ikke kører ligeså inspirerende som en Vette.
Jeg er ikke nogen Camaro-mand. Så væk med den igen og tilbage til rødderne – jeg køber en original 65’er 327’er convertible. Jeg udstyrer den med sidepipes, knock-off wheels og en 5-gears tremec. Meget smuk bil som får smilene frem overalt.
Og så alligevel sidder jeg tilbage med drømmen om en ”ny” Vette. Noget der virker for ikke-mekanikere. Og nu har jeg hørt om flexleasing – så jeg beslutter mig for at importere en nyere Vette fra USA.
Valget falder på en C5’er Z06 fra 2004 – sidste årgang. Jeg var lidt ude efter Z06’eren i convertible – som jo godt nok findes, men som – så vidt jeg ved – alle er fabriksombyggede hardtops. En operation til ca. 12.000 USD dengang.
Jeg finder bilen i juni måned i år, og den landede i Danmark/Sverige i sidste måned – september 2011. Så skal der lige styr på typegodkendelse etc. – specielt da modellen ikke var importeret til Danmark oprindeligt. Tager lidt tid da Tyskland lige skal involveres i papirarbejdet.
Mens vi så venter holder min fine Z06 ved siden af en svensk indregistreret C6’er fra 2006 – som skal sælges. Pludselig ser min nye C5’er lidt gammel ud! Og merprisen for C6’eren er virkelig ikke ret stor – så ja min nye Corvette er en C6’er. Standard med andet luftfilter og udstød – men en standard coupe/targa i sort/sort med manual gear. Bilen bliver synet i morgen – og jeg glæder mig som et lille barn.
Ser det var min firårige lange, dyre og lidt åndssvage historie om vejen til min nye Corvette, som sikkert ikke rammer de danske landeveje for næste forår.
Dyre Vettehilsner i efteråret 2011.
Henrik N:patriot:
