le Gardien

Mandag d. 31. Oktober 2022 Vinterhi

Rate this Entry
Så er Corvetten kommet i vinterhi.
2022 har været et forrygende år og mange kilometer er tilbagelagt. Mangen en Margueritterute er fulgt og adskillige spontanture ud i det Ganske Danske Landskab, er blevet kørt, hen over hele året.
Glæden og følelsen af, at en Corvette fra 1970 skal ” køres / føles ” og udleves, er også vendt tilbage, efter nogle år i krybesporet.
Eventen omkring CCCD’s Jubilæums arrangement, var for Birgit og mig årets højdepunkt, hvor glæden ved at se og være sammen med nye, nyere og gamle medlemmer, toppede den weekend og så fik vi endda den lille sidegevinst med hjem i tilgift.
Nu er det så blevet vintertid, nå ja vinter, vinteren er jo ikke, hvad vinter var i 1970, men forsikringsselskabet vil jo gerne have, at vi holder lidt igen, så sådan bliver det.
Stumper skal nu bestilles, og der skal gøres klar til at få varmeapparatet til at fungere, så de næste sæsoner kan startes op tidligere en førhen og at der også er varme på sidst i køresæsonerne.
Inden stumperne dukker op og det bliver vejr til, at ligge på forpladsen og skrue, ( det tager jo lang tid at bygge en garage), så bliver der jo rigtig god tid til, at beskæftige sig med ulønnet og frivilligt arbejde.
Birgit og jeg håber, at vi ses noget mere i de kommende sæsoner, til planlagte Træf, spontane Træf, Sommer Træf, sociale Events, garage Træf og tilfældige møder, med kurven fuld af kaffe, sandwich og kammeratlige CCCD hygge.

Med Vinter VetteHilsen
Dan # 059
Categories
Uncategorized

kommentarer

  1. le Gardien's avatar
    Hej
    Ja det er jo ikke nemt at arbejde i denne hjemmeside men øvelse gør mester siger man jo, så her kommer billedet jeg ville havde haft med tidligere.


    Nå den her kan jeg ikke knække

    Indsæt et billede fra internettet (URL)

    Tilladte typer: jpg, jpeg, png, gif



    Så intet billede her beklager.

    Med Vinter VetteHilsen
    Dan # 059
    Updated 01-11-2022 at 12:57 by le Gardien