Claes

Apollo 12 Corvetterne

Rate this Entry
Det er utroligt hvad der kan komme ud af en kommentar om en Riverside Gold Corvette. Tak John! Under researchingen på farven faldt jeg helt tilfældigt over astronauterne fra Apollo 12 holdet og blev mindet om deres lækre matchene 1969 Corvetter - i netop Riverside Gold lakering! Det er simpelthen så fed en historie, at jeg synes den fortjener en lille fortælling i sig selv!

Det er ikke så underligt, at de mænd, der til daglig skubbede til grænserne for hvad der var fysisk og teknologisk muligt i luftrummet, også gerne ville have en bil, der gjorde det samme på jordens veje. Det var i store træk grunden til, at Amerikas astronauter blev linket til "Americas only true sportscar" - Corvetten!

Flådepiloten Alan Shepard lagde grundstenen til, at Corvetten i de næste mange år blev forbundet direkte til Space Programmet og USA's Astronauter. Da han i 1959 blev en del af rumprogrammet "Project Mercury" ejede han allerede sin 2. Corvette, en 1957 model. Shepard elskede hurtige biler og hans forkærlighed for netop Corvette, lagde Zora Arkus-Duntov, Chevrolets Chef-ingeniør, hurtigt mærke til. Zora Arkus-Duntov brugte derfor ved flere lejligheder Shepard til at testkøre bilmodeller, der endnu ikke var kommet i produktion. Et stykke tid efter Shepards første flyvning i rummet, besluttede GM's direktør, Ed Cole, at Shepard da skulle have en Corvette foræret. Det fik han så: En 1962 model, med specielt Bill Mitchell interiør.


På billedet herover ses Alan Shepard, der var grunden til at USA's astronauter og rumprogram blev linket sammen med Corvetten. Alan Shepard blev med Mercury rumprogrammet den 1. Amerikaner i luftrummet.


Det var absolut ikke GM's generelle stil, at forære biler væk til kendisser, men alligevel valgte han at gøre det i denne sammenhæng. Man må jo også sige, at det sikkert var en virkelig fin beslutning. Jeg tror ikke det var muligt at få mere eksponering af Corvetten, end ved at lade en national-helt køre i den!

Astroanuterne måtte ikke reklamere for noget, så Shepard var den eneste der var så heldig at få en Corvette forærende. Det kom GM dog hurtigt rundt om, da de havde lagt mærke til hvor fantastisk reklame de fik ud af, at Shepard kørte Corvette. En Chevrolet og Cadillac forhandler fra Melbourne blev involveret i sagen. Han hed Jim Rathman. Han var i øvrigt racerkører og vinderen af Indy 500 i 1960. Han mødtes med Shepard og Gus Grisson, som var Shepards Astronaut-kollega, og sammen fik den den gode idé, at skrue en ufattelig god leasingaftale sammen for USA's astronauter. Rathman kontaktede Ed Cole, som var helt med på idéen! Herefter kunne man praktisk taget ikke finde andet end Corvetter på Basen parkeringsplads. Nærmest alle astronauter kørte Corvetter!


Buzz Aldrin i April 1969 hvor han netop har parkeret sin Corvette. Buzz Aldrin var mand nr. 2 til at betræde månen!

Selvom det absolut var helt almindeligt at Astronauterne kørte Corvetter, så var drengene fra Apollo 12, Charles "Pete" Conrad Jr, Richard Gordon Jr. og Bean alligevel de første, som valgte at køre i "veninde" Corvetter. De var rigtig gode kammerater både på jobbet og privat og forblev venner selv efter deres NASA karriere sluttede.

Bean har udtalt: "Vi syntes alle det var en rigtig god idé, og vi syntes at vi på den måde ville blive endnu mere en helhed og et rigtig team". De blev enige om designet med de sorte vinger, og bestilte derefter tre Riverside Gold 1969 coupe. De blev efterfølgene påmalet vingerne - men det er idag lidt af et mysterie hvem der gjorde det. De blev også tilføjet deres røde, hvide og blå logos. udover malingen var de helt standard 427/390 manuelle coupéer, med disse ting stående på bestillingslisten: sporting Head Restraints (RPO A82), 4-Season Air Conditioning (RPO C60), Special Wheel Covers (RPO PO2), and the AM/FM Pushbutton Radio (RPO U69).


Her et utroligt skønt billede af Apollo 12 Gutterne igang med at pusle lidt om deres elskede 1969 Corvetter.

Bean har udtalt: "Det var en af de bedste ting ved rumprogrammet. Jeg syntes det var manna sendt fra himlen, og jeg ville ønske jeg stadig havde en aftale, som den! Desværre slutter alle gode ting på et tidspunkt, og det gjorde leasingaftalen desværre også." Da Apollo 12 gutterne kørte deres Vetter hen til forhandleren for at aflevere dem, blev det enden på astronauternes meget fordelagtige leasingaftale. Offentligheden havde fået ondt et vist sted over, at astronauterne skulle have sådan en god aftale.



Det var sikkert billeder som det herover, der fik offentligheden på barikaderne. Der var en fotoserie i magzinet Life med astronauterne og deres matchene Corvetter. Interessant, at den slags også forekommer i USA - jeg troede lidt det var en dansk ting, at være så misundelige.


Her kom Danny Reed fra Texas ind i billedet. Han havde set artiklen om Astrocorvetterne i December udgaven af "Life" magasinet, og han kendte udmærket til leasing-aftalen. Corvetterne var blevet afleveret på en GM afdeling i Austin, og det var netop dér Reed fandt dem. "Jeg vidste godt hvad det var for no'en, og jeg havde altid gået meget op i rumprogrammet - det er en stor del af USA's historie, ligesom Corvetten også er. Jeg ville sørge for de aldrig gik til!".

Reed fortæller, at bilerne var i nogenlunde stand, men at de bar præg af at have holdt stille længe, med flade dæk osv. Forhandleren vidste ikke rigtigt hvad han skulle stille op med dem, og efter nogen tid blev de sat på auktion. Reed havde lagt et bud på dem, og da den egentlige vinder af auktionen aldrig dukkede op, så ringede forhandleren en dag og sagde, at han kunne hente dem! Det gjorde han i August 1971.



Dette er Alan Bean's Corvette. I det blå er skrevet LMP, der står for "Lunar Module Pilot"


Idéen var at gemme bilen væk og kun køre meget lidt i den indtil et Apollo-jubilæum, hvilket jubilæum er jeg ikke klar over, men planen ændrede sig da han blev kontaktet af Johnson Space Center, der havde fået nys om Corvettens eksistens. De spurgte ham om ikke han ville udstille bilen, hvert år når de havde åbent hus - det var en efterspørgsel han ikke kunne sige nej til. Han udstillede herefter bilen hvert eneste år indtil år 2000, hvor han synes den trængte til en renovering, så den kunne blive fuldstændig perfekt! Han begyndte herfter en utrolig hård omgang restaureringsarbejde - den skulle nemlig leve op til NCRS Top Flight standard.

Reed havde været klog nok til at gemme alle de originale ting, som var blevet udskiftet gennem årene, som f.eks vandpumpe, hovedcylinder og aircondition-kompressoren. Alt blev herefter renoveret og monteret igen. Selv støddæmperne var stadig de originale. Reed fortæller, at bilen aldrig er blevet løftet af rammen, selvom det måske kan blive endnu pænere på den måde. "Jeg vil ikke ødelægge bilens værdi ved at rammeløfte den". Bilen vil være mere værd, hvis man kan kalde den en original bil, der aldrig har været rammeløftet, påpeger Reed. (Det er naturligvis derfor min flotte 1975'er aldrig skal rammeløftes høhø). Bilen vandt efterfølgene NCRS top flight i både 2000 og 2001.






Apollo 12 gutterne foran én af deres Vetter. Fra venstre: Pete Conrad, Dick Gordon og Alan Bean.



Apollo 12 gutterne. Fra venstre: Pete Conrad, Dick Gordon og Alan Bean.



Updated 13-04-2013 at 08:19 by Claes

Categories
Historiske Bilportrætter

kommentarer

  1. John's avatar
    Behøver jeg at nævne farverne valgt til disse fine biler