• Motorhistorisk Årsmøde

    Årsmøde 2012

    lørdag den 24. november 2012 kl. 10.00

    Vissenbjerg Storkro - Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg

    Dagsorden:

    1. Valg af dirigent og referent
    2. Kontrol og regulering af de tilsluttede foreningers stemmer
    3. Formandens beretning
    4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab 2011/2012
    5. Fremlæggelse af budget og kontingent for 2012/2013
    6. Optagelse af nye medlemmer
    7. Indkomne forslag og emner
    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    9. Valg af revisor
    10. Eventuelt

    Referat:

    Punkt 1) Valg af dirigent og referent:

    Bestyrelsen foreslog advokat Esben Bigaard som dirigent og sekretariatsleder Johnny B. Rasmussen som referent – Begge blev valgt

    Punkt 2) Kontrol og regulering af de tilsluttede foreningers stemmer

    Til stede var 90 personer, der repræsenterede i alt 48 klubber, med et samlet stemmetal på 319 stemmer

    Punkt 3) Formandens beretning

    Anders Nannerup:
    Det nye år begyndte netop som vi havde lanceret et projekt med formålet at etablere tidssvarende datagrundlag, for bestanden af historiske motorkøretøjer. Målet var at etablere argumenter for hobbyens store samfundsmæssige værdi såvel yderst begrænsede miljøpåvirkning.
    Vi havde i det forgangne år lykkedes med at etablere god kontakt og dialog med politikere og embedsmænd og tiden var derfor inde til at vi i højere grad kunne fokusere på det fremadrettede arbejde.

    Igennem undersøgelse hos udvalgte medlemsklubber, køb af data fra Danmarks Statistik og den smule data vi kunne få direkte oplyst hos SKAT, lykkedes det få etableret et seriøst datagrundlag, og fremover har vi et godt datagrundlag for at kunne argumentere vores sager. Sideløbende med dette arbejde begyndte vi at se på sekretariatets fremtidige arbejde. Vi besluttede at det skulle ændres fra den ganske administrative og koordinerende funktion som vi havde haft gavn af i opbygningsfasen, til fremover at skulle agere langt mere selvstændigt med motorhistorisk og teknisk indsigt ved løsning af specifikke opgaver.
    Sekretariatsleder Ole Pedersen havde sine primære kompetencer på det administrative område, så vores nye strategi var således hovedårsag til at vi i september valgte at opsige ham for derefter at indlede søgningen på en kandidat med en passende baggrund, viden og indsigt i det motorhistoriske.
    Efter en kort og hurtig proces hvor vi var i dialog med flere spændende kandidater faldt vores valg på Johnny Berg Rasmussen der tiltrådte stillingen som ny sekretariatsleder den 19. november. Mange kender Johnny fra hans mangeårige engagement i hobbyen, og vi opleverallerede den positive effekt af at have en sekretariatsleder der virkelig forstår og brænder for de historiske motorkøretøjer.

    Forud for beslutningen om at ændre på sekretariatets bemanding havde vi brugt en periode til at drøfte og formulere vores politik gående fremad. Resultatet kunne ses første gang offentligt i oktober hvor MhS giver høringssvar i oktober vedr. ”Bekendtgørelse om værdifastsættelse af motorkøretøjer m.v.”.
    Med overordnet afsæt i FIVA’s internationale definitioner kombineret med klar fokus mod en række meget specifikke områder, har vi formuleret en klar politik på følgende områder:
    Aldersgrænsen for veterankøretøjer skal ændres fra den nuværende løbende grænse på 35
    år til en løbende grænse på 30 år.

    Definitionen for veterankøretøjer skal ændres. Det bør fremover defineres som et køretøj som
    er over 30 år og som fremstår ”historisk tidssvarende”, frem for den i dag brugte ordlyd ”fremtræder som ved første registrering”.

    Vi har ligeledes indledt kampen for ændring af afgiftsstrukturen for de historiske motorkøretøjer og vi vil fremover arbejde for afskaffelse af både afgiften ved den individuelle vurdering af køretøjer såvel den urimelige benzintillægsafgift.

    Selvom de store linjer for organisationen og fremtidens budskaber har optaget os ganske meget i det forgangne år, er der også blevet gennemført mere praktisk orienterede opgaver. Vi var vært for årsmødet for Nordisk Motorhistorisk Forbund, dvs. det forum hvor vi kan samarbejde med de øvrige nordiske organisationer. Dette blev afholdt i Helsingør, desuden med deltagelse af repræsentanter fra Baltikum for at støtte dem i deres opstart. Vi oplever
    stigende samarbejde og udveksling af information og ideer i Norden, lige som vi har bedre mulighed for at stå sammen i forhold til FIVA arbejdet.

    Vi har ligeledes været repræsenteret ved FIVA’s årsmødet hvor vi desværre kan konstatere at det er nødvendigt at involvere os væsentlig mere før vi har reel indflydelse.

    Efter sidste årsmøde besluttede vi at gøre et godt forsøg på styrke dialogen til medlemsklubberne ved at Allan Laxby skulle have dette som en hovedopgave. Desværre var Allan så uheldig at blive involveret i et trafikuheld der indledningsvist så ud til at gøre ham ukampdygtig i en kortere periode, men som efterfølgende viste sig at holde ham mere væk end nogen kunne ønske. Vi endte efterfølgende med at flytte medlemskontakten fra sekretariatsleder Ole Pedersen til Henning Thomsen. Dette har vi fået positive tilkendegivelser på, men vi erkender at løsningen ikke var så proaktiv som ønsket.

    Det nye sekretariat har til opgave at styrke kontakten, herunder genoplivning af det interne forum for MhS ambassadørerne ude i klubberne. Der er allerede planlagt deltagelse i flere store arrangementer for det kommende år, herunder Græsted og Fredericia messen. Projektet med de historiske nummerplader fortsatte ind i 2012 og selvom vi i dag kun har meget få forespørgsler, er det en ordning vi fortsætter så længe der er behov for den. Vi er naturligvis ikke tilfredse med leveringssikkerheden såvel de fejl der er opstået hos leverandøren af nummerpladerne, men vi fortsætter dialogen med SKAT om forbedringer, herunder den korrekte nummerplade til motorcyklerne.
    Afslutningsvis skal lyde en stor tak til vores interne revisor Lisa Mikkelsen og de øvrige medlemmer i bestyrelsen for deres store indsats i foreningens tjeneste. Jeg tror ikke alle er klar over hvor mange timer de enkelte lægger i dette arbejde og jeg synes det fortjener at man værdsætter dette. Flere af bestyrelsens medlemmer i på valg i år, men modtager gerne genvalg. Jeg anbefaler Årsmødet at støtte dette!

    Lars Genild:

    Jeg syntes ikke det er gået så godt. Vi skulle blandt andet melde os til et forum, hvilket vi har gjort, men intet er sket. Så der ligger man som man har redt.
    Nyhedsbrevene handler stort set kun om nummerplader, det er vel ikke nødvendigt. Der er kommet forskelligt materiale fra FIVA Legislation, som ikke er sendt videre. Jeg er i hvert fald ikke tilfreds.

    Jørgen Kjær:

    Jeg syntes informationerne har været gode, der har været noget at bringe videre

    Nannerup:

    Vedrørende medlemsindflydelse, der har vi måttet indse at vi ikke har ressourcerne. Forummet er dog klart. Vi har et ønske om at komme mere ud til klubberne. Vedrørende FIVA så får vi i dag ikke nok ud af FIVA, vi er meget små i et stort spil.
    Nyhedsbrevene, der kunne vi være mere proaktive, og derfor har vi også taget konsekvensen med ansættelsen af den nye sekretariatsleder.

    3

    Indskudt punkt vedrørende fakta om veterankøretøjer i Danmark

    Søren Jacobsen:
    Jeg vil godt her redegøre for en indsamling af data man i bestyrelsen har foretaget:

    Fakta om veterankøretøjer i Danmark 2012

    Udarbejdet af Motorhistorisk Samråd

    Formål

    · Skabe overblik over veterankøretøjer og deres miljø og økonomiske betydning i Danmark
    · At få beregningsgrundlag for veterankøretøjer
    · Understøtte vores argumenter over for politikere mfl. med fakta
    · Ekspertviden samlet hos MhS

    Indsamling af materiale

    · Der findes ikke særlige opgørelser over veterankøretøjer
    · Specialkørsler fra Danmarks statistik
    · Tal fra de øvrige nordiske lande
    · Tal fra Skat
    · MhS egen undersøgelse blandt klubber
    · MhS egne beregninger
    · Tal fra 2003, 2009 og 2012

    Antal køretøjer

    Køretøjer over 35 år Køretøjer over 30 år
    Personbiler 34.434 Personbiler 38.376
    Varebiler 1.212 Varebiler 1.720
    Lastbil 819 Lastbil 1.010
    Påhængsvogn 48.892 Påhængsvogn 100.964
    ttevogn 192 ttevogn 338
    Motorcykel 27.587 Motorcykel 37.611
    Traktor 14.005 Traktor 21.775
    Traktor påhængsvogn 467 Traktor påhængsvogn 771
    campingvogn 8.197 campingvogn 15.655
    Påhængsredskab 607 Påhængsredskab 743
    Motorredskab 2 Motorredskab 4
    136.414 218.967

    Andel af køretøjer i Danmark

    Veteranbiler over 35 år 34434
    Samlede antal personbiler i Danmark 2197831
    % veteranbiler af samlede antal personbiler i Danmark 1,57%
    Veteranbiler over 30 år 38376

    % veteranbiler af samlede antal personbiler i Danmark 1,75%

    Motorcykler over 35 år 27587
    Samlede antal motorcykler i Danmark 148817
    % veteranmotorcykler af samlede antal motorcykler i Danmark 18,54%
    Motorcykler over 30 år 37611

    % veteranmotorcykler af samlede antal motorcykler i Danmark 25,27%

    Import fra 2003 til 2012

    Ifølge Skat er der importeret ca. 700 veterankøretøjer i 2011 og 2012

    kst i biler fra før 1968 fra 2003 til 2012
    Før 1968 i 2003 13 254
    Før 1968 i 2012 20 410
    vækst i antal biler 7 156
    kst antal mc overfør 1968 fra 2003 til 2012
    Før 1968 i 2003 15451
    Før 1968 i 2012 17.431
    Vækst antal MC 1.980

    Miljøpåvirkning

    · Kørte km: 900 km/år pr. køretøj
    · Km/L bil: 10,2 km/l Mc: 20 km/l
    · Benzin forbrug årligt: 5053t (over 30 år) og 4163t (over 35 år)
    · CO2 udledning i % af samlede transportsektor: 0,09% (over 30 år) og 0,07% (over 35 år)

    Samfundsøkonomisk

    Beregningen medtager benzin, dæk, olie, vedligeholdelse, overnatning, bro og færge, forsikring Beregningen medtager ikke vægtafgift, reg. Afgift, handel med køretøjer (Skat eller DST kan ikke oplyse dette) I alt bidrager veterankøretøjer med: 600-700 mio. kr/år

    Konklusion

    Der er væsentlige tal som endnu ikke er tilgængelige for MhS
    Vi har fået et grundlag for at fortage mere præcise beregninger og underbygge vores argumentation. Veterankøretøjer udgør en meget lille del af den samlede bestand af køretøjer i Danmark Miljøpåvirkningen fra veterankøretøjer er minimal (0,09%)
    En ændring fra 35 til 30 år vil medføre en lille ændring i bestand og miljøpåvirkning mv. Importen af køretøjer er tilstede, men begrænset
    Den samfundsøkonomiske værdi er ikke under 600 mio. kr. årligt
    De indsamlede data er baseret på dem der er nu, til januar kommer der jo nye der bliver gamle nok. Henrik Thostrup:
    Statistik kan bruges forskelligt, du tager her det hele med, både trailere, traktorer og så videre.
    Lad være med at tælle det hele med, kun det reelle.

    Søren Jacobsen:
    Ved beregning af miljøpåvirkningen er det kun bil og mc,En trailer vil nok øge miljøbelastningen, men det vil være yderst minimalt

    Lars Genild:

    Har i brugt den gamle FIVA undersøgelse?

    Knud Degnbol:
    FIVA undersøgelsen ligger i den gamle del af hjemmesiden.

    Søren Jacobsen:
    Der vil blive arbejdet videre med undersøgelsen

    Punkt 4) Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab 2011/2012

    Jørgen Kjær:

    Arrangørforsikring, har den været brugt og kan vi sende noget ud om hvordan det virker.

    Nannerup:

    Tror ikke den har været brugt, men efter årsmødet kommer der mere info

    VMK :

    Bliver udgifter og indtægter holdt op imod hinanden vedrørende de historiske plader, om det kan svare sig?

    Søren Jacobsen:
    Vi har lavet ny procedure, men vi vil se på det
    Rover klubben: Er der givet decharge det her år? Lisa Mikkelsen:
    Revisionspåtegningen er blot ment som et arbejdsredskab

    Esben Bigaard:
    Revisionspåtegningen er en integreret del af regnskabet. Medlemmerne har krav på at vide om revisor har underskrevet, der efter er det godt nok

    Roverklubben:

    Er regnskabet underskrevet af revisionsfirmaet?

    Esben Bigaard:
    Vi får et nyt underskrevet regnskab sendt frem til bestyrelsen

    Punkt 5) Fremlæggelse af budget og kontingent for 2012/2013

    Budget for 2012/2013
    Indtægter
    Budget 2012/2013 Årsregnskab 2011/2012
    Kontingenter 660000 662592
    salg af nummeplader 37500 73240
    Salg af FIVA pas 1400 0
    Renteindtægter 7000 7821
    Indtægter i alt 705900 743653
    Udgifter
    Budget 2012/2013 Årsregnskab 2011/2012
    Sekretariat 411500 403341
    Administration 39200 40991
    kommunikation og markedsføring 150000 47043
    Administration af historiske nummerplader 24000 48295
    Mødeaktiviteter 48500 43486
    FIVA 96000 89885
    NMHF 30000 4029
    Forsikringer 12000 11097
    Udgifter i alt 811200 688163
    Årets resultat -105300 55490

    Punkt 6) Optagelse af nye medlemmer

    Der var i år fem klubber der søgte om optagelse i Motorhistorisk Samråd.

    · Dansk Karmann Ghia Klub
    · T3 Klub Danmark
    · VW Club Aarhus
    · Aarhuus Nimbus Klub
    · Classic Corvette Club Denmark

    Bestyrelsen havde godkendt det fremsendte materiale. Efter præsentation blev alle klubber godkendt.

    Punkt 7) Indkomne forslag og emner

    Forslag om vedtægtsændringer (fra bestyrelsen)

    Michael Almind:
    Fortalte om baggrunden for bestyrelsens forslag, der var en revidering af de eksisterende vedtægter der senest har været revideret i 1999
    Bestyrelsen havde sammen med flere klubber gennemgået de samlede vedtægter, og der var i rette tid udsendt et komplet sæt forslag til ændringer.

    Lars Genild:

    Der er en disharmoni omkring optagelse af nye medlemmer og godkendelse på årsmødet

    Michael Almind:
    Der er indført et punkt der hedder endelig godkendelse på årsmødet

    Roverklubben:

    Sekretariatschef er det det samme som sekretariatsleder?

    Esben Bigaard:
    Det er det samme

    Roverklubben:

    I forslår at give bestyrelsen decharge, kan i forklare det?

    Svend Carstensen:
    Der er masser af sjuskefejl, det er næsten det samme som sidst. Tegningsreglerne: det er ikke godt at sekretariatslederen kan tegne organisationen. Ekstra ordinært årsmøde: Der står
    ”kan” der bør stå ”skal” Kontingent: Midt i juli er ikke hensigtsmæssigt, bedre med september.

    VW klubben :

    Der står årsmødet skal være et centralt sted, det er for ”floffy” – smid det ud

    Jørgen Kjær:

    Forsikring, er det noget man kan eller skal arbejde med?

    Nimbus Touring:
    Dokumentere medlemstal, hvad er det?

    Michael Almind:
    Revue er en mindre revision, en decharge skal være gældende. Forsikring er noget bestyrelsen kan arbejde med. Angående ”centralt sted” så er det blot for at have mulighed for at vælge et andet sted.

    Lars Genild:

    Forslaget har været sendt i høring, hos hvem og hvornår?

    Michael Almind:
    Vi har fået forslaget sendt rundt, og fået det tilrette og godkendt hos forskellige klubber, det har været en lang proces.

    Henrik Thostrup:
    Nu skal det ændres en gang for alle blev der sagt sidste år, efter min overbevisning har det ikke været sendt ud til alle, der var en del betænkning sidste år. Jeg noterer mig at man kan smide en klub ud.

    Roverklubben:

    Revision/ revue eller decharge, jeg hare læst på det, og decharge betyder at en registreret revisor skal godkende regnskabet for at give ansvarsfrihed, det er ikke nok med revision eller revue.

    VMK :

    Hvad betyder Decharge for bestyrelsen, altså ”ansvarsfraskrivelse”?

    Lars Genild:

    BSA klubben, eller Ariel klubben har ikke modtaget noget materiale

    Svend Carstensen:
    Er det flere ændringsforslag eller skal vi stemme om det hele?

    Nimbus Touring:
    Nogle af os fik det til gennemsyn omkring jul

    Lars Genild:

    Angående forsikring, for 5-6 år siden var det ikke noget vi skulle arbejde med

    Michael Almind:
    Det er op til årsmødet at meddele decharge. Materialet er blevet sendt ud til de personer i vores kontakter og vi har modtaget svar. Angående afstemning så er det vores opfattelse at vi skal stemme om det hele.

    Svend Carstensen:
    Man bør lave et lov-udvalg, sende forslagene ud og debattere dem på årsmødet

    Henrik Thostrup:
    Om kan eller skal have forsikring, det kommer jo fra gamle dage der var et større behov for en forsikringsordning. Vedrørende vedtægtsændringerne, så prøv igen, jeg vil opfordre jer til at trække det tilbage.

    Anders Nannerup: Der stemmes om hele forslaget

    ???:

    Skal de nye klubber ikke have stemmeret?

    Der udleveres i alt 7 stemmer til de tre fremmødte nye klubber

    Forslaget blev forkastet med 290 stemmer imod, 30 stemmer for og 6 blanke stemmer

    Frokost

    Forslag om ekspertudvalg og bistand ved import m.m. (Fra Mini Club Denmark)

    Mini Club Denmark fortalte om baggrunden for deres forslag, om oprettelse af ekspertudvalg/ støttegrupper i forbindelse med toldsyn / afgiftsberegning / forsikringsvurdering.
    Forslaget er modtaget i rette tid. Esben Bigaard:
    Sådan som forslaget er afgivet egner det sig ikke til afstemning, men man kan godt diskutere
    indholdet af forslaget

    Henning Thomsen:
    Det er et udmærket forslag, dog mener jeg at Skat kun vil godkende sig selv

    Niels Jonassen:
    Det rør ved de FIVA pas vi laver, hvor vi ser på de krav der findes. FIVA passene udtaler at køretøjet er som det er med de ændringer der forekommer. Ude i verden der godkender myndighederne så bilen ud fra de papirer

    Søren Jacobsen:
    FIVA passene indeholder i nogen grad det myndighederne vil have. Vi skal have myndighederne til at anerkende FIVA’s definition . Vi kan i hvert fald arbejde videre der fra.

    Lars Genild:

    Det forum der er oprettet vil være en mulighed her

    Miniklubben:

    Kan vi stille med et FIVA pas når køretøjet er med en motor fra en anden årg. m.v.

    Niels Jonassen:
    Køretøjet skal være historisk tidssvarende

    4x4 klubben:

    Hvis vi nu eksempelvis sætter 15” på i stedet for 14”, hvad så? Der skal nok indsættes en hvis pragmatisme

    Opel klubben:

    Der er et problem med Opel’er, og måske andre, med typeplader og uden stelnummer, som
    de har før 1974.

    Svend Carstensen:
    Da jeg var formand talte vi med Skat, og den gang ville de ikke acceptere FIVA pas heller ikke ekspertudvalg.

    Saab klubben:

    Man kunne lave en arbejdskomite der indsamler info fra klubberne

    Niels Jonassen:
    Mange klubber har allerede mærkeeksperter, måske hvis vi kunne finde ud hvem de er?

    Anders Nannerup:
    FIVA Technical code: Her har man defineret en lang række køretøjstyper, fra den ene ende af skalaen til den anden. Der vil gå tid med at præge embedsfolkene, sådan en funktion vil
    kræve yderligere arbejdskraft.

    Jørgen Kjær:

    Sekretariatslederen kan jo indsamle info

    Mini Klubben:

    Jeg kan godt forstå der ikke udstedes flere pas, der er jo ikke mange der kan få det. Der er ikke mange af vores biler der er originale. Måske det skulle være nogle uden for bestyrelsen i sådan et ekspertudvalg?

    Anders Nannerup:
    Det skal nok ikke være sekretariatslederen, der er nok andet at tage sig til. Lav et udvalg ude mellem klubberne.

    TR klubben:

    Der sidder eksempelvis allerede to mand på vores hjemmeside

    Opelklubben:

    Et udvalg ville være en rigtig god ide

    Miniklubben:

    Det problem står nok foran en lang rejse. Vi har også en ekspert, men jeg savner sammenhængen mellem klubberne.

    Niels Jonassen:
    Jeg vil godt arbejde på det her i bestyrelsen

    Esben Bigaard:
    Som forslaget er stillet egner det sige ikke til afstemning, er forslagsstilleren tilfreds med kun de positive tilkendegivelser?

    Miniklubben: Ja

    Punkt 8) Valg af bestyrelsesmedlemmer

    Grundet udfaldet af den tidligere afstemning stiller alle syv bestyrelsesmedlemmer deres kandidatur åbent. Dirigenten spørger bestyrelsesmedlemmerne efter tur om de vil stille op igen:
    · Christiane Schaumburg: Efter nogen pres – Ja
    · Niels Jonassen: Ja,
    · Søren Jacobsen: Ja
    · Henning Thoimsen: Ja
    · Michael Almind: Nej, der vil være personer jeg ikke har tillid til mere.
    · Anders Nannerup: Nej, Alle de store klubber har været afstemt på forhånd i forhold til forslaget, derfor ikke. Min tid er bedre brugt i andre foreninger.
    · Allan Laxby: Nej af helbredsmæssige årsager

    Svend Carstensen bliver foreslået: Jeg har fuldtidsarbejde, men hvis ikke andre så kan jeg godt

    To personer har forud for årsmødet ønsket at stille op:

    Jørgen Kjær:

    Jeg var i sin med til at starte Motorhistorisk Samråd, og har med stor interesse fulgt udviklingen i Samrådet og inden for vor hobby med gamle køretøjer. Min interesse for gamle køretøjer har omfattet foreningsarbejde som bestyrelsesmedlem i Dansk Vintage Motor Club gennem 27 år, hvor jeg de 22 år har været redaktør af klubbladet Vintage-Nyt, og tidligere var jeg med til at starte Citroen-klubben Traction Avant Danmark med en årrække som formand. Min interesse for gamle køretøjer kommer også til udtryk som skribent for VeteranPosten og tidligere Klassisk Bil og MC. Sideløbende har jeg skrevet og selv udgivet flere bøger om ældre køretøjer – biler, motorcykler og traktorer. Min interesse har også udmøntet sig i ejerskab af flere forskellige køretøjer inden for alle kategorier gennem tidens løb.

    I øjeblikket står en Citroen 11 fra 1937, en Mercedes 350 SL fra 1972 og godt 20 gamle traktorer i min garage og lade.
    Min bevæggrund for at stille op til bestyrelsen for Motorhistorisk Samråd er at være med til at præge udviklingen indenfor vor hobby, således at vi fremover kan dyrke den, samtidig med at vi er med til at bevare en kulturarv. Det er i dag mere end nogensinde tidligere vigtigt at følge og være på forkant med udviklingen.

    Peder Jensen:

    Jeg er 52 år, bosat på en landejendom ved Sorø, og har siden knallerttiden – og før - i de glade 70’ere arbejdet med og interesseret mig for mekanik. De gamle motorcykler har senest betydet en bestyrelsespost i Dansk BSA Klub og stalden rummer for tiden 5 stk. af mærkerne BSA og Honda. Jeg er også medlem af Dansk Veteran Motorcykel Klub og jeg bruger helst tiden til at køre. Jeg har kørt professionelt motorcykel i politiet siden 1995 og er specialiseret inden for arbejdet med tunge køretøjer.
    Med min langvarige interesse for mekanik og køretøjer, og professionelle tilgang til området mener jeg, at jeg kan gøre en indsats for bevarelsen af vores fælles interesse – køretøjer af motorhistorisk interesse.

    Lars Genild:

    Jeg vil godt stille op. Jeg bevæger mig fortrinsvis på to hjul, Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen.

    Svend Carstensen trækker sig der på, og her efter er syv personer valgt

    Esben Bigaard:
    Bestyrelsen trækker lod på første bestyrelsesmøde om hvem der er valgt for et eller to år, samtidig med et bestyrelsen konstituerer sig.

    Følgende er derfor besluttet efter årsmødet: Den nye bestyrelse ser her efter sådan ud:
    · Formand Søren Jacobsen – valgt for 1 år
    · Kasserer Peder Jensen – Valgt for 2 år
    · Best. Medlem Christiane Schaumburg – valgt for 1 år
    · Best. Medlem Niels Jonassen – valgt for 2 år
    · Best. Medlem Henning Thomsen – valgt for 1 år
    · Best. Medlem Jørgen Kjær – valgt for 2 år
    · Best. Medlem Lars Genild – valgt for 2 år

    Punkt 9) Valg af revisor

    Lisa Mikkelsen blev genvalgt

    Punkt 10) Eventuelt

    Saab klubben:

    Fortæller om sammenlægning af Saab V4 & Sonett klubben med Saab to-takt klubben til
    Saabklubben

    Dansk DKW:

    Opfordrer til at sende mails ud til mere end kun en enkelt kontakt per klub, og foreslår at man skiftes til at afholde årsmødet øst og vest for Storebælt

    Buick klubben:

    Efterspørger rummelighed – Hvad er motorhistorisk uinteressant? Det er lige som der er sket et skred nu i den forkerte retning

    Jørgen Kjær:

    Der er nogen ombygninger der okay, andre der ikke er

    Niels Jonassen:
    FIVA opererer med definitionen Historisk tidssvarende, det er det vi skal bruge

    Lars Genild:

    Det er ikke rummelighed hvis ikke vi er enige

    Søren Jacobsen:
    Vi vinder intet med diskussion om yderpunkterne, vi skal følge FIVA’s generelle linje

    Buick klubben:

    Jeg er mest til det originale, til det der var for 30 år siden. Det skræmmer mig med de folk vi har i bestyrelsen nu.

    Henning Thomsen:
    I f.x. Grækenland der kan man ikke få synet sin veteran uden et FIVA pas. I FIVA’s Technical Code 2010 er beskrevet nogle klassifikationer af køretøjer, men de skal ikke forstås sådan at nogle klassifikationer er mere korrekte end andre. Afslutningsvis vil jeg godt sige tak til bestyrelsen for et kæmpe stykke arbejde.

    Mazda RX klubben:
    Jeg foreslår i nedsætter et vedtægtsudvalg

    Henrik Thostrup:
    Man kan jo sende en mail til bestyrelsen hvis man godt vil deltage i et sådan udvalg

    Miniklubben:

    Forsikringsmæssigt kan det godt give overraskelser at have et uoriginalt køretøj.

    Saab klubben:

    Vi foreslår at man overvejer at flytte årsmøde tidspunktet, til et tidspunkt hvor vi er kørende i de gamle biler.

    Allan Laxby:

    Kæmpe tak for at have fået lov at køre på frihjul i bestyrelsen, efter den trafikulykke jeg var involveret i.

    Esben Bigaard:
    Tak for god ro og orden.

    Ref.: Johnny B. Rasmussen – 21/12 2012

    Godkendt: Esben Bigaard – 22/12 2012

    [IMG]file:///C:/DOCUME~1/godtfred/LOKALE~1/Temp/msohtmlclip1/02/clip_image001.jpg[/IMG]

    Motorhistorisk Samråd

    Årsmøde 2012

    lørdag den 24. november 2012 kl. 10.00

    Vissenbjerg Storkro - Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg

    Dagsorden:

    1. Valg af dirigent og referent
    2. Kontrol og regulering af de tilsluttede foreningers stemmer
    3. Formandens beretning
    4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab 2011/2012
    5. Fremlæggelse af budget og kontingent for 2012/2013
    6. Optagelse af nye medlemmer
    7. Indkomne forslag og emner
    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    9. Valg af revisor
    10. Eventuelt

    Referat:

    Punkt 1) Valg af dirigent og referent:

    Bestyrelsen foreslog advokat Esben Bigaard som dirigent og sekretariatsleder Johnny B. Rasmussen som referent – Begge blev valgt

    Punkt 2) Kontrol og regulering af de tilsluttede foreningers stemmer

    Til stede var 90 personer, der repræsenterede i alt 48 klubber, med et samlet stemmetal på 319 stemmer

    Punkt 3) Formandens beretning

    Anders Nannerup:
    Det nye år begyndte netop som vi havde lanceret et projekt med formålet at etablere tidssvarende datagrundlag, for bestanden af historiske motorkøretøjer. Målet var at etablere argumenter for hobbyens store samfundsmæssige værdi såvel yderst begrænsede miljøpåvirkning.
    Vi havde i det forgangne år lykkedes med at etablere god kontakt og dialog med politikere og embedsmænd og tiden var derfor inde til at vi i højere grad kunne fokusere på det fremadrettede arbejde.
    Igennem undersøgelse hos udvalgte medlemsklubber, køb af data fra Danmarks Statistik og den smule data vi kunne få direkte oplyst hos SKAT, lykkedes det få etableret et seriøst datagrundlag, og fremover har vi et godt datagrundlag for at kunne argumentere vores sager. Sideløbende med dette arbejde begyndte vi at se på sekretariatets fremtidige arbejde. Vi besluttede at det skulle ændres fra den ganske administrative og koordinerende funktion som vi havde haft gavn af i opbygningsfasen, til fremover at skulle agere langt mere selvstændigt med motorhistorisk og teknisk indsigt ved løsning af specifikke opgaver.
    Sekretariatsleder Ole Pedersen havde sine primære kompetencer på det administrative område, så vores nye strategi var således hovedårsag til at vi i september valgte at opsige ham for derefter at indlede søgningen på en kandidat med en passende baggrund, viden og indsigt i det motorhistoriske.
    Efter en kort og hurtig proces hvor vi var i dialog med flere spændende kandidater faldt vores valg på Johnny Berg Rasmussen der tiltrådte stillingen som ny sekretariatsleder den 19. november. Mange kender Johnny fra hans mangeårige engagement i hobbyen, og vi oplever

    allerede den positive effekt af at have en sekretariatsleder der virkelig forstår og brænder for de historiske motorkøretøjer.
    Forud for beslutningen om at ændre på sekretariatets bemanding havde vi brugt en periode til at drøfte og formulere vores politik gående fremad. Resultatet kunne ses første gang offentligt i oktober hvor MhS giver høringssvar i oktober vedr. ”Bekendtgørelse om værdifastsættelse af motorkøretøjer m.v.”.
    Med overordnet afsæt i FIVA’s internationale definitioner kombineret med klar fokus mod en række meget specifikke områder, har vi formuleret en klar politik på følgende områder:
    Aldersgrænsen for veterankøretøjer skal ændres fra den nuværende løbende grænse på 35
    år til en løbende grænse på 30 år.

    Definitionen for veterankøretøjer skal ændres. Det bør fremover defineres som et køretøj som
    er over 30 år og som fremstår ”historisk tidssvarende”, frem for den i dag brugte ordlyd
    ”fremtræder som ved første registrering”.
    Vi har ligeledes indledt kampen for ændring af afgiftsstrukturen for de historiske motorkøretøjer og vi vil fremover arbejde for afskaffelse af både afgiften ved den individuelle vurdering af køretøjer såvel den urimelige benzintillægsafgift.
    Selvom de store linjer for organisationen og fremtidens budskaber har optaget os ganske meget i det forgangne år, er der også blevet gennemført mere praktisk orienterede opgaver. Vi var vært for årsmødet for Nordisk Motorhistorisk Forbund, dvs. det forum hvor vi kan samarbejde med de øvrige nordiske organisationer. Dette blev afholdt i Helsingør, desuden med deltagelse af repræsentanter fra Baltikum for at støtte dem i deres opstart. Vi oplever
    stigende samarbejde og udveksling af information og ideer i Norden, lige som vi har bedre mulighed for at stå sammen i forhold til FIVA arbejdet.
    Vi har ligeledes været repræsenteret ved FIVA’s årsmødet hvor vi desværre kan konstatere at det er nødvendigt at involvere os væsentlig mere før vi har reel indflydelse.
    Efter sidste årsmøde besluttede vi at gøre et godt forsøg på styrke dialogen til medlemsklubberne ved at Allan Laxby skulle have dette som en hovedopgave. Desværre var Allan så uheldig at blive involveret i et trafikuheld der indledningsvist så ud til at gøre ham ukampdygtig i en kortere periode, men som efterfølgende viste sig at holde ham mere væk
    end nogen kunne ønske. Vi endte efterfølgende med at flytte medlemskontakten fra sekretariatsleder Ole Pedersen til Henning Thomsen. Dette har vi fået positive
    tilkendegivelser på, men vi erkender at løsningen ikke var så proaktiv som ønsket.
    Det nye sekretariat har til opgave at styrke kontakten, herunder genoplivning af det interne forum for MhS ambassadørerne ude i klubberne. Der er allerede planlagt deltagelse i flere store arrangementer for det kommende år, herunder Græsted og Fredericia messen. Projektet med de historiske nummerplader fortsatte ind i 2012 og selvom vi i dag kun har meget få forespørgsler, er det en ordning vi fortsætter så længe der er behov for den. Vi er naturligvis ikke tilfredse med leveringssikkerheden såvel de fejl der er opstået hos leverandøren af nummerpladerne, men vi fortsætter dialogen med SKAT om forbedringer, herunder den korrekte nummerplade til motorcyklerne.
    Afslutningsvis skal lyde en stor tak til vores interne revisor Lisa Mikkelsen og de øvrige medlemmer i bestyrelsen for deres store indsats i foreningens tjeneste. Jeg tror ikke alle er
    klar over hvor mange timer de enkelte lægger i dette arbejde og jeg synes det fortjener at man værdsætter dette. Flere af bestyrelsens medlemmer i på valg i år, men modtager gerne genvalg. Jeg anbefaler Årsmødet at støtte dette!

    Lars Genild:

    Jeg syntes ikke det er gået så godt. Vi skulle blandt andet melde os til et forum, hvilket vi har gjort, men intet er sket. Så der ligger man som man har redt.
    Nyhedsbrevene handler stort set kun om nummerplader, det er vel ikke nødvendigt. Der er kommet forskelligt materiale fra FIVA Legislation, som ikke er sendt videre. Jeg er i hvert fald ikke tilfreds.

    Jørgen Kjær:

    Jeg syntes informationerne har været gode, der har været noget at bringe videre

    Nannerup:

    Vedrørende medlemsindflydelse, der har vi måttet indse at vi ikke har ressourcerne. Forummet er dog klart. Vi har et ønske om at komme mere ud til klubberne. Vedrørende FIVA så får vi i dag ikke nok ud af FIVA, vi er meget små i et stort spil.
    Nyhedsbrevene, der kunne vi være mere proaktive, og derfor har vi også taget konsekvensen med ansættelsen af den nye sekretariatsleder.

    3

    Indskudt punkt vedrørende fakta om veterankøretøjer i Danmark

    Søren Jacobsen:
    Jeg vil godt her redegøre for en indsamling af data man i bestyrelsen har foretaget:

    Fakta om veterankøretøjer i Danmark 2012

    Udarbejdet af Motorhistorisk Samråd

    Formål

    · Skabe overblik over veterankøretøjer og deres miljø og økonomiske betydning i Danmark
    · At få beregningsgrundlag for veterankøretøjer
    · Understøtte vores argumenter over for politikere mfl. med fakta
    · Ekspertviden samlet hos MhS

    Indsamling af materiale

    · Der findes ikke særlige opgørelser over veterankøretøjer
    · Specialkørsler fra Danmarks statistik
    · Tal fra de øvrige nordiske lande
    · Tal fra Skat
    · MhS egen undersøgelse blandt klubber
    · MhS egne beregninger
    · Tal fra 2003, 2009 og 2012

    Antal køretøjer

    Køretøjer over 35 år Køretøjer over 30 år
    Personbiler 34.434 Personbiler 38.376
    Varebiler 1.212 Varebiler 1.720
    Lastbil 819 Lastbil 1.010
    Påhængsvogn 48.892 Påhængsvogn 100.964
    ttevogn 192 ttevogn 338
    Motorcykel 27.587 Motorcykel 37.611
    Traktor 14.005 Traktor 21.775
    Traktor påhængsvogn 467 Traktor påhængsvogn 771
    campingvogn 8.197 campingvogn 15.655
    Påhængsredskab 607 Påhængsredskab 743
    Motorredskab 2 Motorredskab 4
    136.414 218.967

    [IMG]file:///C:/DOCUME~1/godtfred/LOKALE~1/Temp/msohtmlclip1/02/clip_image002.gif[/IMG]
    Andel af køretøjer i Danmark

    Veteranbiler over 35 år 34434
    Samlede antal personbiler i Danmark 2197831
    % veteranbiler af samlede antal personbiler i Danmark 1,57%
    Veteranbiler over 30 år 38376
    Samlede antal personbiler i Danmark 2197831
    % veteranbiler af samlede antal personbiler i Danmark 1,75%

    Motorcykler over 35 år 27587
    Samlede antal motorcykler i Danmark 148817
    % veteranmotorcykler af samlede antal motorcykler i Danmark 18,54%
    Motorcykler over 30 år 37611
    Samlede antal motorcykler i Danmark 148817
    % veteranmotorcykler af samlede antal motorcykler i Danmark 25,27%

    Import fra 2003 til 2012

    Ifølge Skat er der importeret ca. 700 veterankøretøjer i 2011 og 2012

    kst i biler fra før 1968 fra 2003 til 2012
    Før 1968 i 2003 13 254
    Før 1968 i 2012 20 410
    vækst i antal biler 7 156
    kst antal mc overfør 1968 fra 2003 til 2012
    Før 1968 i 2003 15451
    Før 1968 i 2012 17.431
    Vækst antal MC 1.980

    Miljøpåvirkning

    · Kørte km: 900 km/år pr. køretøj
    · Km/L bil: 10,2 km/l Mc: 20 km/l
    · Benzin forbrug årligt: 5053t (over 30 år) og 4163t (over 35 år)
    · CO2 udledning i % af samlede transportsektor: 0,09% (over 30 år) og 0,07% (over 35 år)

    Samfundsøkonomisk

    Beregningen medtager benzin, dæk, olie, vedligeholdelse, overnatning, bro og færge, forsikring Beregningen medtager ikke vægtafgift, reg. Afgift, handel med køretøjer (Skat eller DST kan ikke oplyse dette) I alt bidrager veterankøretøjer med: 600-700 mio. kr/år

    Konklusion

    Der er væsentlige tal som endnu ikke er tilgængelige for MhS
    Vi har fået et grundlag for at fortage mere præcise beregninger og underbygge vores argumentation. Veterankøretøjer udgør en meget lille del af den samlede bestand af køretøjer i Danmark Miljøpåvirkningen fra veterankøretøjer er minimal (0,09%)
    En ændring fra 35 til 30 år vil medføre en lille ændring i bestand og miljøpåvirkning mv. Importen af køretøjer er tilstede, men begrænset
    Den samfundsøkonomiske værdi er ikke under 600 mio. kr. årligt
    De indsamlede data er baseret på dem der er nu, til januar kommer der jo nye der bliver gamle nok. Henrik Thostrup:
    Statistik kan bruges forskelligt, du tager her det hele med, både trailere, traktorer og så videre.
    Lad være med at tælle det hele med, kun det reelle.

    Søren Jacobsen:
    Ved beregning af miljøpåvirkningen er det kun bil og mc,En trailer vil nok øge miljøbelastningen, men det vil være yderst minimalt

    Lars Genild:

    Har i brugt den gamle FIVA undersøgelse?

    Knud Degnbol:
    FIVA undersøgelsen ligger i den gamle del af hjemmesiden.

    Søren Jacobsen:
    Der vil blive arbejdet videre med undersøgelsen

    Punkt 4) Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab 2011/2012

    Jørgen Kjær:

    Arrangørforsikring, har den været brugt og kan vi sende noget ud om hvordan det virker.

    Nannerup:

    Tror ikke den har været brugt, men efter årsmødet kommer der mere info

    VMK :

    Bliver udgifter og indtægter holdt op imod hinanden vedrørende de historiske plader, om det kan svare sig?

    Søren Jacobsen:
    Vi har lavet ny procedure, men vi vil se på det
    Rover klubben: Er der givet decharge det her år? Lisa Mikkelsen:
    Revisionspåtegningen er blot ment som et arbejdsredskab

    Esben Bigaard:
    Revisionspåtegningen er en integreret del af regnskabet. Medlemmerne har krav på at vide om revisor har underskrevet, der efter er det godt nok

    Roverklubben:

    Er regnskabet underskrevet af revisionsfirmaet?

    Esben Bigaard:
    Vi får et nyt underskrevet regnskab sendt frem til bestyrelsen

    Punkt 5) Fremlæggelse af budget og kontingent for 2012/2013

    Budget for 2012/2013
    Indtægter
    Budget 2012/2013 Årsregnskab 2011/2012
    Kontingenter 660000 662592
    salg af nummeplader 37500 73240
    Salg af FIVA pas 1400 0
    Renteindtægter 7000 7821
    Indtægter i alt 705900 743653
    Udgifter
    Budget 2012/2013 Årsregnskab 2011/2012
    Sekretariat 411500 403341
    Administration 39200 40991
    kommunikation og markedsføring 150000 47043
    Administration af historiske nummerplader 24000 48295
    Mødeaktiviteter 48500 43486
    FIVA 96000 89885
    NMHF 30000 4029
    Forsikringer 12000 11097
    Udgifter i alt 811200 688163
    Årets resultat -105300 55490

    Punkt 6) Optagelse af nye medlemmer

    Der var i år fem klubber der søgte om optagelse i Motorhistorisk Samråd.

    · Dansk Karmann Ghia Klub
    · T3 Klub Danmark
    · VW Club Aarhus
    · Aarhuus Nimbus Klub
    · Classic Corvette Club Denmark

    Bestyrelsen havde godkendt det fremsendte materiale. Efter præsentation blev alle klubber godkendt.

    Punkt 7) Indkomne forslag og emner

    Forslag om vedtægtsændringer (fra bestyrelsen)

    Michael Almind:
    Fortalte om baggrunden for bestyrelsens forslag, der var en revidering af de eksisterende vedtægter der senest har været revideret i 1999
    Bestyrelsen havde sammen med flere klubber gennemgået de samlede vedtægter, og der var i rette tid udsendt et komplet sæt forslag til ændringer.

    Lars Genild:

    Der er en disharmoni omkring optagelse af nye medlemmer og godkendelse på årsmødet

    Michael Almind:
    Der er indført et punkt der hedder endelig godkendelse på årsmødet

    Roverklubben:

    Sekretariatschef er det det samme som sekretariatsleder?

    Esben Bigaard:
    Det er det samme

    Roverklubben:

    I forslår at give bestyrelsen decharge, kan i forklare det?

    Svend Carstensen:
    Der er masser af sjuskefejl, det er næsten det samme som sidst. Tegningsreglerne: det er ikke godt at sekretariatslederen kan tegne organisationen. Ekstra ordinært årsmøde: Der står
    ”kan” der bør stå ”skal” Kontingent: Midt i juli er ikke hensigtsmæssigt, bedre med september.

    VW klubben :

    Der står årsmødet skal være et centralt sted, det er for ”floffy” – smid det ud

    Jørgen Kjær:

    Forsikring, er det noget man kan eller skal arbejde med?

    Nimbus Touring:
    Dokumentere medlemstal, hvad er det?

    Michael Almind:
    Revue er en mindre revision, en decharge skal være gældende. Forsikring er noget bestyrelsen kan arbejde med. Angående ”centralt sted” så er det blot for at have mulighed for at vælge et andet sted.

    Lars Genild:

    Forslaget har været sendt i høring, hos hvem og hvornår?

    Michael Almind:
    Vi har fået forslaget sendt rundt, og fået det tilrette og godkendt hos forskellige klubber, det har været en lang proces.

    Henrik Thostrup:
    Nu skal det ændres en gang for alle blev der sagt sidste år, efter min overbevisning har det ikke været sendt ud til alle, der var en del betænkning sidste år. Jeg noterer mig at man kan smide en klub ud.

    Roverklubben:

    Revision/ revue eller decharge, jeg hare læst på det, og decharge betyder at en registreret revisor skal godkende regnskabet for at give ansvarsfrihed, det er ikke nok med revision eller revue.

    VMK :

    Hvad betyder Decharge for bestyrelsen, altså ”ansvarsfraskrivelse”?

    Lars Genild:

    BSA klubben, eller Ariel klubben har ikke modtaget noget materiale

    Svend Carstensen:
    Er det flere ændringsforslag eller skal vi stemme om det hele?

    Nimbus Touring:
    Nogle af os fik det til gennemsyn omkring jul

    Lars Genild:

    Angående forsikring, for 5-6 år siden var det ikke noget vi skulle arbejde med

    Michael Almind:
    Det er op til årsmødet at meddele decharge. Materialet er blevet sendt ud til de personer i vores kontakter og vi har modtaget svar. Angående afstemning så er det vores opfattelse at vi skal stemme om det hele.

    Svend Carstensen:
    Man bør lave et lov-udvalg, sende forslagene ud og debattere dem på årsmødet

    Henrik Thostrup:
    Om kan eller skal have forsikring, det kommer jo fra gamle dage der var et større behov for en forsikringsordning. Vedrørende vedtægtsændringerne, så prøv igen, jeg vil opfordre jer til at trække det tilbage.

    Anders Nannerup: Der stemmes om hele forslaget

    ???:

    Skal de nye klubber ikke have stemmeret?

    Der udleveres i alt 7 stemmer til de tre fremmødte nye klubber

    Forslaget blev forkastet med 290 stemmer imod, 30 stemmer for og 6 blanke stemmer

    Frokost

    Forslag om ekspertudvalg og bistand ved import m.m. (Fra Mini Club Denmark)

    Mini Club Denmark fortalte om baggrunden for deres forslag, om oprettelse af ekspertudvalg/ støttegrupper i forbindelse med toldsyn / afgiftsberegning / forsikringsvurdering.
    Forslaget er modtaget i rette tid. Esben Bigaard:
    Sådan som forslaget er afgivet egner det sig ikke til afstemning, men man kan godt diskutere
    indholdet af forslaget

    Henning Thomsen:
    Det er et udmærket forslag, dog mener jeg at Skat kun vil godkende sig selv

    Niels Jonassen:
    Det rør ved de FIVA pas vi laver, hvor vi ser på de krav der findes. FIVA passene udtaler at køretøjet er som det er med de ændringer der forekommer. Ude i verden der godkender myndighederne så bilen ud fra de papirer

    Søren Jacobsen:
    FIVA passene indeholder i nogen grad det myndighederne vil have. Vi skal have myndighederne til at anerkende FIVA’s definition . Vi kan i hvert fald arbejde videre der fra.

    Lars Genild:

    Det forum der er oprettet vil være en mulighed her

    Miniklubben:

    Kan vi stille med et FIVA pas når køretøjet er med en motor fra en anden årg. m.v.

    Niels Jonassen:
    Køretøjet skal være historisk tidssvarende

    4x4 klubben:

    Hvis vi nu eksempelvis sætter 15” på i stedet for 14”, hvad så? Der skal nok indsættes en hvis pragmatisme

    Opel klubben:

    Der er et problem med Opel’er, og måske andre, med typeplader og uden stelnummer, som
    de har før 1974.

    Svend Carstensen:
    Da jeg var formand talte vi med Skat, og den gang ville de ikke acceptere FIVA pas heller ikke ekspertudvalg.

    Saab klubben:

    Man kunne lave en arbejdskomite der indsamler info fra klubberne

    Niels Jonassen:
    Mange klubber har allerede mærkeeksperter, måske hvis vi kunne finde ud hvem de er?

    Anders Nannerup:
    FIVA Technical code: Her har man defineret en lang række køretøjstyper, fra den ene ende af skalaen til den anden. Der vil gå tid med at præge embedsfolkene, sådan en funktion vil
    kræve yderligere arbejdskraft.

    Jørgen Kjær:

    Sekretariatslederen kan jo indsamle info

    Mini Klubben:

    Jeg kan godt forstå der ikke udstedes flere pas, der er jo ikke mange der kan få det. Der er ikke mange af vores biler der er originale. Måske det skulle være nogle uden for bestyrelsen i sådan et ekspertudvalg?

    Anders Nannerup:
    Det skal nok ikke være sekretariatslederen, der er nok andet at tage sig til. Lav et udvalg ude mellem klubberne.

    TR klubben:

    Der sidder eksempelvis allerede to mand på vores hjemmeside

    Opelklubben:

    Et udvalg ville være en rigtig god ide

    Miniklubben:

    Det problem står nok foran en lang rejse. Vi har også en ekspert, men jeg savner sammenhængen mellem klubberne.

    Niels Jonassen:
    Jeg vil godt arbejde på det her i bestyrelsen

    Esben Bigaard:
    Som forslaget er stillet egner det sige ikke til afstemning, er forslagsstilleren tilfreds med kun de positive tilkendegivelser?

    Miniklubben: Ja

    Punkt 8) Valg af bestyrelsesmedlemmer

    Grundet udfaldet af den tidligere afstemning stiller alle syv bestyrelsesmedlemmer deres kandidatur åbent. Dirigenten spørger bestyrelsesmedlemmerne efter tur om de vil stille op igen:
    · Christiane Schaumburg: Efter nogen pres – Ja
    · Niels Jonassen: Ja,
    · Søren Jacobsen: Ja
    · Henning Thoimsen: Ja
    · Michael Almind: Nej, der vil være personer jeg ikke har tillid til mere.
    · Anders Nannerup: Nej, Alle de store klubber har været afstemt på forhånd i forhold til forslaget, derfor ikke. Min tid er bedre brugt i andre foreninger.
    · Allan Laxby: Nej af helbredsmæssige årsager

    Svend Carstensen bliver foreslået: Jeg har fuldtidsarbejde, men hvis ikke andre så kan jeg godt

    To personer har forud for årsmødet ønsket at stille op:

    Jørgen Kjær:

    Jeg var i sin med til at starte Motorhistorisk Samråd, og har med stor interesse fulgt udviklingen i Samrådet og inden for vor hobby med gamle køretøjer. Min interesse for gamle køretøjer har omfattet foreningsarbejde som bestyrelsesmedlem i Dansk Vintage Motor Club gennem 27 år, hvor jeg de 22 år har været redaktør af klubbladet Vintage-Nyt, og tidligere var jeg med til at starte Citroen-klubben Traction Avant Danmark med en årrække som formand. Min interesse for gamle køretøjer kommer også til udtryk som skribent for VeteranPosten og tidligere Klassisk Bil og MC. Sideløbende har jeg skrevet og selv udgivet flere bøger om ældre køretøjer – biler, motorcykler og traktorer. Min interesse har også udmøntet sig i ejerskab af flere forskellige køretøjer inden for alle kategorier gennem tidens løb.

    I øjeblikket står en Citroen 11 fra 1937, en Mercedes 350 SL fra 1972 og godt 20 gamle traktorer i min garage og lade.
    Min bevæggrund for at stille op til bestyrelsen for Motorhistorisk Samråd er at være med til at præge udviklingen indenfor vor hobby, således at vi fremover kan dyrke den, samtidig med at vi er med til at bevare en kulturarv. Det er i dag mere end nogensinde tidligere vigtigt at følge og være på forkant med udviklingen.

    Peder Jensen:

    Jeg er 52 år, bosat på en landejendom ved Sorø, og har siden knallerttiden – og før - i de glade 70’ere arbejdet med og interesseret mig for mekanik. De gamle motorcykler har senest betydet en bestyrelsespost i Dansk BSA Klub og stalden rummer for tiden 5 stk. af mærkerne BSA og Honda. Jeg er også medlem af Dansk Veteran Motorcykel Klub og jeg bruger helst tiden til at køre. Jeg har kørt professionelt motorcykel i politiet siden 1995 og er specialiseret inden for arbejdet med tunge køretøjer.
    Med min langvarige interesse for mekanik og køretøjer, og professionelle tilgang til området mener jeg, at jeg kan gøre en indsats for bevarelsen af vores fælles interesse – køretøjer af motorhistorisk interesse.

    Lars Genild:

    Jeg vil godt stille op. Jeg bevæger mig fortrinsvis på to hjul, Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen.

    Svend Carstensen trækker sig der på, og her efter er syv personer valgt

    Esben Bigaard:
    Bestyrelsen trækker lod på første bestyrelsesmøde om hvem der er valgt for et eller to år, samtidig med et bestyrelsen konstituerer sig.

    Følgende er derfor besluttet efter årsmødet: Den nye bestyrelse ser her efter sådan ud:
    · Formand Søren Jacobsen – valgt for 1 år
    · Kasserer Peder Jensen – Valgt for 2 år
    · Best. Medlem Christiane Schaumburg – valgt for 1 år
    · Best. Medlem Niels Jonassen – valgt for 2 år
    · Best. Medlem Henning Thomsen – valgt for 1 år
    · Best. Medlem Jørgen Kjær – valgt for 2 år
    · Best. Medlem Lars Genild – valgt for 2 år

    Punkt 9) Valg af revisor

    Lisa Mikkelsen blev genvalgt

    Punkt 10) Eventuelt

    Saab klubben:

    Fortæller om sammenlægning af Saab V4 & Sonett klubben med Saab to-takt klubben til
    Saabklubben

    Dansk DKW:

    Opfordrer til at sende mails ud til mere end kun en enkelt kontakt per klub, og foreslår at man skiftes til at afholde årsmødet øst og vest for Storebælt

    Buick klubben:

    Efterspørger rummelighed – Hvad er motorhistorisk uinteressant? Det er lige som der er sket et skred nu i den forkerte retning

    Jørgen Kjær:

    Der er nogen ombygninger der okay, andre der ikke er

    Niels Jonassen:
    FIVA opererer med definitionen Historisk tidssvarende, det er det vi skal bruge

    Lars Genild:

    Det er ikke rummelighed hvis ikke vi er enige

    Søren Jacobsen:
    Vi vinder intet med diskussion om yderpunkterne, vi skal følge FIVA’s generelle linje

    Buick klubben:

    Jeg er mest til det originale, til det der var for 30 år siden. Det skræmmer mig med de folk vi har i bestyrelsen nu.

    Henning Thomsen:
    I f.x. Grækenland der kan man ikke få synet sin veteran uden et FIVA pas. I FIVA’s Technical Code 2010 er beskrevet nogle klassifikationer af køretøjer, men de skal ikke forstås sådan at nogle klassifikationer er mere korrekte end andre. Afslutningsvis vil jeg godt sige tak til bestyrelsen for et kæmpe stykke arbejde.

    Mazda RX klubben:
    Jeg foreslår i nedsætter et vedtægtsudvalg

    Henrik Thostrup:
    Man kan jo sende en mail til bestyrelsen hvis man godt vil deltage i et sådan udvalg

    Miniklubben:

    Forsikringsmæssigt kan det godt give overraskelser at have et uoriginalt køretøj.

    Saab klubben:

    Vi foreslår at man overvejer at flytte årsmøde tidspunktet, til et tidspunkt hvor vi er kørende i de gamle biler.

    Allan Laxby:

    Kæmpe tak for at have fået lov at køre på frihjul i bestyrelsen, efter den trafikulykke jeg var involveret i.

    Esben Bigaard:
    Tak for god ro og orden.

    Ref.: Johnny B. Rasmussen – 21/12 2012

    Godkendt: Esben Bigaard – 22/12 2012

    Det fulde referat incl. regnskabstal kan læses : http://motorhistorisk.dk/images/down...012referat.pdf