• tøjshop

    Image
  • Kalender / Events

    Turtle Ball 2024

    Fra: 10-05-2024 19:00
    til: 11-05-2024 23:00

    Forårsmønstring

    11-05-2024

    Viking Run 2024

    Fra: 01-08-2024 14:00
    til: 04-08-2024 18:00

  • Velkommen til

  • CCCD kører Ganløse Hillclimb!

    I CCCD kan vi godt lide at bruge vores biler. Derfor fik en lille gruppe af os den gode idé, at stille op i Ganløse Hillclimb. Det startede med et indlæg på forum om netop dette historiske racerløb - og så var der ikke langt fra tanke til handling: CCCD stillede et lille team med 3 klassiske Corvetter! Vi havde igennem længere tid talt om at stille op til Ganløse Hillclimb, men så opstod der den komplikation, at Licenskurset skulle holdes dagen før selve løbet, og den dag havde vi vores store arrangement "Herlevgaard Fællestræf". Øv. Hvad gør man så? Jeg fortalte Søren Duun fra HMS om vores problem, og han tilbød os at afholde licenskurset hjemme hos os på træfdagen. Det blev så løsningen på det: CCCD-Hillclimb Team blev en realitet! Vi havde et fantastisk træf på Herlevgaard - og det blev faktisk så sent, at vi ikke fik mange timers søvn. Det trak tænder ud, at skulle ud af sengen allerede klokken ca. 06.15. Vi skulle være i Ganløse klokken 07:00 til indskrivning, kontrol af bilerne, gennemgang af banen, prolog osv. Det gik dog, og vejret var pragtfuldt lige fra morgenstunden! Da først Corvetterne var startet og Steffen og jeg lagde fra på Lyngevej - så var vi helt friske, både pga. glædesrusen over det lækre vejr og de dejlige biler, men også pga. det stigende adrenalin niveau i blodet: Vi var ved at være lidt spændte på løbet!