• tøjshop

    Image
  • Kalender / Events

    Turtle Ball 2024

    Fra: 10-05-2024 19:00
    til: 11-05-2024 23:00

    Forårsmønstring

    11-05-2024

    Viking Run 2024

    Fra: 01-08-2024 14:00
    til: 04-08-2024 18:00

  • Velkommen til

  • Vanskeligt at få afgiftsvurderet motorhistoriske køretøjer

    SKAT har primo maj lavet nye regler og procedurer for afgiftsvurdering af importerede køretøjer, hvilket har medført en væsentlig forringelse af serviceniveauet overfor folk, som ønsker at få historiske motorkøretøjer ind i Danmark fra udlandet.


    Ændringen har medført, at det nu ikke længere er muligt at få at vide, hvor meget man skal betale i afgift for import af ældre køretøjer – det vil sige, at man nu ikke længere hos SKAT kan få at vide, hvor meget det reelt koster at indføre en bil fra eksempelvis USA. Nyere biler er ikke noget problem, da man hos SKAT kan finde lister over, hvad afgiften har været på tilsvarende, tidligere importerede køretøjer og dermed få en indikation af afgiften. Disse vurderingslister findes ikke for veterankøretøjer.


    Først når et køretøj er synet / toldsynet vil SKAT begynde at vurdere køretøjet, hvorefter man må afvente, at SKAT har tid til at vende tilbage med deres endelige vurdering – det tager typisk nu ca. 4 uger.


    Tidligere var det muligt at få en forhåndsgodkendelse på import af veterankøretøjer hos SKAT eller få en straksvurdering, der typisk tog 1-3 timer. Disse muligheder er nu forsvundet.


    Resultatet er, at man ikke længere kan få at vide, hvad den reelle pris er for køb af et importeret veterankøretøj, og at man altså i økonomisk blinde køber et udenlandsk historisk, motorkøretøj.


    Se mere på MhS hjemmeside :MhS