• tøjshop

    Image
  • Kalender / Events

    Turtle Ball 2024

    Fra: 10-05-2024 19:00
    til: 11-05-2024 23:00

    Forårsmønstring

    11-05-2024

    Viking Run 2024

    Fra: 01-08-2024 14:00
    til: 04-08-2024 18:00

  • Velkommen til

  • Stil med stil på: Herlevgaard i lørdags

    Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte med træffet hos Claes – men vi kan jo tage vinderne først: Ja, amerikanere og tyskere kan ikke mødes uden konkurrence, og jeg havde æren af at indgå i et dommerpanel, der skulle finde tre vindere. Og hovedvinderen var let: Vincenzo i Lancia Flavia

    Det var Claes’ idé, at hovedvinderen til træffet skulle gå til den bedste helhed mellem bil og fører, og allerede da jeg så Vincenzos hvide Lancia Flavia dreje ind på gruset foran hovedbygningen vidste jeg, at dén blev svær at overgå: I de bløde brune sæder sad en herre i skjorte, cravat, tilbagestrøget hår og hat, den grøn-blå hundetands-uldjakke hang på den dertil indrettede krog og det afslappede tag i rattet gav helheden et overbevisende udtryk af italiensk overlæge på weekendtur på landet. Det var en tidsrejse at se Vincenzos ankomst, og alle pengene værd.


    Vedhæftet fil 2008
    Ikke et ord om Fiat: Vincenzo kørte igennem med overlæge-stilen,
    som hans rendyrkede Lancia Flavia Coupé var bygget til i 1970.

    Ankomsten kunne han have vundet på alene, men da han fik parkeret bilen i den italienskdominerede MotorRetro-afdeling trak han trumf-kortene: Ud af Flaviaens rigelige bagagerum fremdrog han et klapbord og to stole, som meeeget vel kunne have været årgang 1970 som bilen. Og igen, her kunne han have stoppet på toppen, men nej: Herr Vincenzo selv placerede sig i en stol, tændte op i piben, og bakkede (bogstaveligt talt) med sit helt rigtige rygeudstyr forspringet så meget op, at sejren var ganske suveræn og champagnen som præmie både passende og vejfortjent.

    Vedhæftet fil 2009
    Oh, at være overlæge i 1970'ernes Italien! Jeg kneb næsten en tåre ved synet.



    Tillykke herfra, og måtte hans eksempel blive forsøgt efterfulgt af nogle flere til næste træf. Ud på aftenen sås han Lancia Flavia udstyret med et champagneglas nonchalent på taget – dog vist fra baren, ikke hans egen flaske.

    Se resten af artiklen HER

    Bragt med tilladelse af Claus Ebberfeld fra Motorretro.