Claes

Pontiac Banchee 1964 XP-833 - Prototype

Rate this Entry
Det var ikke kun Chevrolet-afdelingen hos General Motors, der tænkte i flotte kileformede 2-personers sportsvogne med Coca-Cola form. Pontiac, under ledelse af Chefingeniør John Delorian, ledte også efter noget, der kunne konkurrere med blandt andre Ford Mustang.

I 1964 løftede Pontiac sløret for deres seneste konceptbil, som de kaldte Banchee. GM var allerede igang med at den kommende Corvette C3, og Banchee lånte en del designelementer derfra. Idéen var, at Banchee skulle være en billigere bil og derfor fik den modsat Corvette en fast bagaksel lånt fra 1964 Chevelle og Lemans. Den fik ligesom Corvette et glasfiberkarosseri.



Pontiac Banchee Convertible. Convertible udgaven havde en 326 Cui motor.

Banchee var en smuk lille 2 personers sportsvogn med en lang lav front og en kort hæk. Der blev lavet mange forskellige versioner, men kun 2 køreklar prototyper. Den ene var en sølvfarvet hardtop motoriseret af en videreudvikling af Chevrolets OHC række 6'er, og den anden en cabriolet med en 326 Cui V8 motor.



Banchee Hardtop. Denne version var og er motoriseret af en række 6'er.


Begge biler har overlevet og er idag i hænderne på private samlere. Den sølvfarvede hardtop så jeg faktisk tilsalg på Ebay for nogen tid siden. Jeg har fundet linket til en omtale af auktionen, som jeg sætter det ind nederst på siden. Ham der ejer bilen - eller ejede, det kommer an på om bilen blev solgt, hedder Len Napoli og han er bilforhandler i Connecticut. Han købte bilen i 2006 på auktion for 216.000 dollars: Da den var annonceret sidst på Ebay var "køb den nu" prisen 2 millioner dollars. Hvem ved. Måske en Saudi-Araber læser om den og bare MÅ have den i sin samling? Jeg ved, at ejendomsmægleren Jan Fog ofte har benyttet det trick, at sætte prisen i vejret, hvis et hus ikke kan sælges: Pludselig dukker en anden købergruppe op, som gerne vil blære sig med, at have købt et hus til X-antal kroner. Det kan være det også virker i bilsamleres forskuede hoveder?



Motoren i den hvide Convertible. 326 Cui V8

Det er helt tydeligt, at mange af linjerne er lånt fra 1968 Corvetten's i form af Mako Shark II fra 1965(de havde været på tegnebrættet før Banchee). Et andet designelement, som senere blev at se på produktionsbiler er baglygterne, som faktisk er meget lignende dem, som senere kom på Pontiac Firebird. Det kan meget vel være, at det faktisk var Banchee's ulykke, at den var så god og hurtig. John Delorean var meget optaget af Banchee og kaldte den for hans "Mustang Fighter", og han var meget fokuseret på at få den i produktion!



Her kan man se baglygterne, som senere kom i produktion - men på Firebird



Her, på Pontiac Firebird kan man se baglygterne fra Banchee gå igen

Banchee kom aldrig i produktion. John Deloreans chefer hos General Motors var bange for, at den ville stjæle salget fra Corvette og at hvis DeLorean havde ret - så kunne den også udkonkurrere den på Performance. Den vejede faktisk kun 2200 pund og var derfor absolut ikke det langsommeste dyr i skoven. Man havde i forvejen undladt at tune yderligere på den lille OHC række-sekser. Den kunne faktisk have ydet 215 HK hvis man havde monteret en større karburator, en anden indsugning og en skarpere knastaksel. Det turde man ikke, da man godt var klar over, at den så ville være en alt for skarp konkurrent til Corvette.

Corvetten skulle dengang, som idag, være det hurtigste General Motors kunne sælge - deres absolutte topmodel. Selv idag neddrosler man motorerne i Camaroerne, så de ikke kommer helt op og konkurrerer med Corvetten.



Banchee set skråt forfra.

General Motors direktører fortalte i 1966, at John DeLorean skulle indstille Banchee projektet. Alligevel var arbejdet ikke helt spildt. Mange af designelementerne fik jo liv i andre modeller. Man kan også sige, at Opel GT ligger ret tæt opad Banchee. Så man skal ikke græde over spildt Banchee!!



Opel GT. En del af linjerne fra Banchee er genbrugt på denne synes jeg.




Link til Ebay-omtale:




Claes

Updated 29-01-2011 at 16:48 by Claes

Categories
Historiske Bilportrætter

kommentarer